onsdag den 25. juli 2007

Sikke noget...

Så er det blevet onsdag, og mor har haft sig en tudetur. Jeg har nemlig fået det værre. Rigtig maveballade. Rigtig ulykkelig. Her til morgen har far snakket med sundhedsplejersken, der har ordineret laktulose, fordi min afføring er helt knoldet, og fordi jeg presser og presser, og er ulykkelig stort set hele tiden. Nu skal vi have hentet laktulosen på apoteket, og så må vi sørme håbe, at det hjælper - ellers tror jeg, at mor render hjemmefra, og det går jo ikke, jeg har jo brug for hende...

Jeg forstår godt hende mor, det er altså heller ikke sjovt det her. Så kryds fingre for os, vil I...

PS: Billedet er ikke helt nyt, men jeg er da ret kær;-)

4 kommentarer:

mormor sagde ...

Kære lille Nora Ja mormor følger med her på sidelinjen, og jeg havde jo håbet, at den grønne alomin var løsningen, men der skal altså mere til. Nu krydser vi fingre for, at apoteket kan hjælpe, så I allesammen kan få noget ro. Jeg savner dig, og glæder mig til at se dig sammen med oldemor lørdag d. 4. september.
Kærlige hilsner fra mormor

Aeris sagde ...

Det var synd din lille stakkel. Min lille dreng havde samme problem, da han var lige så lille som dig! Han har ikke fået grøn allomin - vi brugte den blå man kan købe i Kvickly. Og han fik også laktulose... Jeg overvejer om - hvis man kunne knuse hørfrø (der virker afførende) og putte i mælken du drikker, om det kan hjælpe? Og ellers er en god gang massage hele vejen rundt om navlen med uret en god ting for dig, når det kniber i maven ;-)

Grith Lygum Siewertsen sagde ...

Mormor: Dejligt, at du følger med på sidelinien, det vil også glæde mor at høre. Vi trænger til noget ro, ja. Nu har jeg fået en gang laktulose, og nu må vi se, min afføring er ihvertfald remoulade-agtig nu.
Glæder mig til at se dig og olde lørdag den 4 august, og ikke september;-)

Grith Lygum Siewertsen sagde ...

Anja: Nu ser vi, det kan jo være, og bør helst være sådan, at laktulosen hjælper. Den blå Nan og Allomin var ikke så god for mig, så derfor får jeg nu grøn. Mor er god til at give mig massage, for ja, det er nemlig lækkert. Men ellers skal hun bare berolige mig, stryge mig over hovedet, putte med mig osv., så går det lidt nemmere.
Tak for din historie, og hils knægten;-)

Jeg er Nora, følg min gøren og laden, min filosoferen over livet, mine daglige gøremål og beskrivelsen af livet med mine forældre;-)