tirsdag den 18. december 2007

Så blev det rigtig jul!


Og der er pyntet op i min vindueskarm med rensdyr og grantræer;-)

Min elskede....


xylofon. Flotte farver, ik;-) Julegave fra fars arbejde, skønt!

Tænk.....


at have så små fusser!

Alle vennerne er


samlet her i min seng. Øverst er det katten Felix og giraffen Petra, så er det fra venstre påfuglen Leo, elefanten Alfred, giraffen Gunnar og Kængu. I midten er det dukken Emily, Alfons Åberg naturligvis og grisen Irma. Nederst har vi ormen Orla og min allerbedste ven; blæksprutten Boris:-)
Glæder mig til teselskab und alles;-)

Fisken Frede....

fik jeg i adventsgave sidste uge. Sejt, ik! Han kan hænge i loftet og svømme op og ned, op og ned, op og ned - jeg glæder mig allerede!

Frede er i købt i Karrusella i Jorcks passage, en rigtig cool legetøjsbutik;-)

søndag den 16. december 2007

Merry x-mas


Vi præsenterer; Julenissen Nora Pink-Sut-Og-Stor-Nissehue;-)

Søde, søde

lille Klara;-) Og mor ( skøjtestjerne ) Anne-Mette er der også;-)

HO HO HO


Sabrina elsker bare juletiden;-) Og det gør hende mor ( Onkel ) Heidi også. Også kendt som Frk. Lyskæde-elsker;-) Pling, pling.... Kører I igennem Brøndbyvester, så er deres hus, det med alle lyskæderne;-)

Ta´da.....


Lucas og mor Helle...

Men se....


der er Malthe og hans mor Julie;-)

Halløjsa der


Der har vi jo Yusuf og mor Mellike.

Det da


lille mig og onkel Heidi;-)

Goddag, goddag....


til søde Silas og mor Maja.

Her har vi sørme....


frække Frederikke og mor Annette.

Mødregruppen....


har invaderet Åparken 6 til julehygge med æbleskiver, knas og hjemmelavet mørk og lys gløgg;-)
Der er 9 mødre, 9 smårollinger, 9 barnevogne, 9 lifte og ja, 9 af alting. Ok, Marianne og Katrine var der ikke, men normalt er der 9 af alting.

Halløj!


Jeg er da blevet så stor, at jeg drikker af kop nu!;-)

Kartoffel og gulerodsmos....


af den allerførste slags simrer sagte på komfuret, uhm, det dufter himmelsk - men ikke om jeg ville spise det! Næ, man har vel smag - og foretrækker naturligvis købeslagsen, med masser af sukker og aroma;-)
( mor er grædefærdig....)

Man kan lave....

et helt forbasket sjovt svineri, når man skal have grød;-)

Så´det madtid....


Ja, ja, man er jo startet på fast føde der´, og helt ærligt, tsk..., mor og far er jo de rene novicer ud i den kunst, så jeg kører bare rundt med dem. Sjovt er det nemlig, og man kan lave et helt infernalsk svineri, hvis man føler for det, og det gør jeg rigtig tit;-)

Jeg kan blive ganske hysterisk, hvis det passer mig, og det gør det også tit, så vi har det rigtig sjovt pt. Favoritten er risgrød med pære, og ikke mors hjemmelavede grøntsagsmos med kartoffel og gulerod, eller noget så lækkert som hjemmelavet æblemos eller hirsegrød. Men, mor er nu ikke helt dum, for i dag blandede hun paradismos ( banan, pære, æble og ferskenmos ) i min hirsegrød, og tænk, så gled den altså ned;-)

Ja, ja, det med fast føde er en blandet fornøjelse, men far og mor knokler ihærdigt for at lære mig det, og på et eller andet tidspunkt overgiver jeg mig jo nok og kommer til at elske det. De har jo også hele to højstole til mig nu, og det er jo meget skægt, egentlig, så ja, vi arbejder på sagen, ik;-)

Så det´december

Mor og jeg til juletræsfest på fars arbejde, wow, det var sjau....

Mig og min første juletræsfest

Forleden var vi til juletræsfest på fars arbejde. Jeg sov desværre fra julemanden, men var til gengæld ellevild med at åbne min fine gave, en flot, farvestrålende xylofon fra BRs legetøjs-træserie Kids Wood. Wauw, den er fed!

PS: Nej, det er ikke far til venstre, men onkel Ruben fra fars arbejde, og ja, han er helt vild med mig!;-) ( pssstt. julemand, onkel Ruben vil gerne have sådan en a´la mig, hvis det er...)

Det squash!

Altså, når man er lille, som jeg jo er, så kan man begejstres over en meget bred vifte. Det måtte mor og alle hendes fødselsdags-gæster sande, da jeg 24. november forelskede mig i en 1½ liters squash-flaske, suk!

lørdag den 8. december 2007

Så blev jeg lige 5 måneder...

Og tiden er gået igen. Vi har travlt, så jeg når ikke at skrive så ofte mere, men skal nok se, om jeg kan få mor til at sove lidt mere, så jeg kan grifle til jer.



Det er jo ca. en måneds tid siden sidst. Dengang var jeg begyndt at få vælling. Nu har jeg fået lov at få risgrød og kartoffel/gulerodsgrøntsagsmos, uhm! Jeg er også vokset ud af min lift, således at jeg nu skal sove i min store seng og min barnevognskasse. Det sidste nye, er at jeg nu sover på mit eget værelse, ja helt selv! Det har jeg faktisk gjort et par uger nu. Uden problemer. Jeg får heller ikke længere mad kl.22, næ, nu spises jeg af hver 4 time, med afslutning kl. ca. 19, hvor jeg så får mors hjemmelavede kartoffel/gulerodsmos med dejlig smør i;-) Hertil får jeg så vælling af kop, for jeg vil skam ikke vide særlig meget af mine flasker mere, næ, nu er jeg en stor ballademager, og så skal der ske noget nyt. Sommetider har mor og far svært ved at få mig til at spise, så må de bøje sig og give mig risgrød med pære, for det elsker jeg;-)




Vi hygger os gør vi, mor, far og jeg. For det meste går det bedst i ro og fred herhjemme, for selv små ændringer i hverdagen kan medføre lidt uro hos sådan nogle små nogle som mig. Der sker så meget i øjeblikket, så hvis der har været lidt for meget gang i den, ja så bliver jeg lidt småumulig og meget, meget træt, som nu idag, hvor mor og jeg skulle køre med far ned på hans arbejde. Han skulle nemlig lige ordne noget, og så skulle vi hente Volvoen hjem, for far havde nemlig været til julefrokost i går. Han kom hjem i god tid, for omkring 0.30 måtte mor ringe til far. Hun var helt mast, for jeg ville bestemt ikke sove, og var faktisk småhysterisk, og det var mor altså blevet ret træt af. Heldigvis var far alligevel tæt på at tage hjem, så det gjorde ikke så meget. Da far kommer hjem, er jeg naturligvis faldet i søvn og mor kan slappe af, typisk ikke, jeg måtte lige drille lidt, det er jo december;-)




Mor og jeg er startet til babygymnastik, det er virkelig sjovt. Vi synger og leger. Lærer at rulle, blive løftet med hovedet nedad, sidder i snurretop, leger med luftballonstæppe, sidder i kuglebad, bliver svunget i et stort håndklæde og meget, meget mere. Det er jeg ret vild med. Sidste gang fik vi massage, og jeg tissede på mor, ja lidt sjov skal man jo have, mig og alle de andre rollinger.




Jeg vejer 7300 gram nu og er 68 cm. lang, en rigtig fin pige i trivsel siger Lis, vores sundhedsplejerske.




Jeg hygger mig en del i min seng med alt mit legetøj, og særligt er jeg glad for mit lamaze-rotationsspejl. Boris, min blæksprutte tager nu også kegler. Jeg vil meget gerne op at sidde selv, og vil allerhelst stå selv og klare det hele selv. Rækker ud efter en masse ting. Siger lyde med lukket mund, for det er altså bare så sjovt. Det er foresten også dødskægt at lave spruttemund, især når man spiser grød eller mos.




Nå, men her en af de følgende dage, skal jeg nok lige billedopdatere, så I kan se, hvad jeg har oplevet siden sidst, for mor og far er nemlig rigtig gode til at tage billeder, og til at videofilme mig, så jeg må jo se, om jeg kan finde ud af, at lægge det op her på min blog;-)




Ciao fra Nora Langstrømpe


søndag den 4. november 2007

17 uger og en rigtig Langstrømpe!

Ih, 17 uger og bare fuld fart frem.

Stopper konstant mine fingre i munden. Er dog til at underholde mig selv og have alene-tid. God til at sove. God til at pludre og kigge på alt og alle. Er begyndt at skrige, og bliver meget forundret, når jeg gør det. Er også begyndt at grine;-)


Mine mave var faktisk blevet rigtig fin, men nu er der lidt bøvl igen, fordi mor og far valgte at starte mig op på vælling. Det kan jeg til gengæld rigtig godt lide! Mor og far arbejder på at få mig til at spise og sove hele aftenen og natten, så de også kan få noget mere søvn. Far har overtaget det sidste måltid om aftenen med mig, for mor gik hen og fik det helt skidt, og det kan vi jo ikke have, så vi tager os lidt ekstra af mor i øjeblikket.


Ellers oplever jeg bare så meget i øjeblikket. Jeg går med mor til gymnastik om tirsdagen, og er selv virkelig god til at småkravle, holde hovedet længe og ligge på maven. Kan ikke rigtig sidde selv, men vi øver. Jeg får lov at sidde lidt ved aftenmåltidet i min højstol, og det er sjovt. Så kan man sidde og lege imens.


Hver torsdag er mor og jeg i mødregruppe, det er rigtig skægt. Ved siden af det, mødes vi med Heidi og Sabrina, og Helle og Lucas. Dejligt, dejligt. Vi tager meget ud, mor, far, jeg og hundebasserne. De sidste par weekender har vi været hos farmor og farfar og overnattet, det går fint. Der sker meget:-)


Jeg vejer 6,5 kg og er 62-63 cm. lang, og er en rigtig Langstrømpe. Der er fuld fart på mig;-)


29. november starter vi til tumlastik, det glæder jeg mig til;-)


Nå, men mere fra mig en anden god gang;-)

torsdag den 18. oktober 2007

Hip hip hurra;-)

Tillykke til verdens bedste mormor, som fylder år i dag! Vi skal fejre hende hele dagen, og hun skal bare have de bedste og mest geniale gaver;-)

På lørdag har hun inviteret os ud at spise kinesisk - og jeg kan jo ikke engang snakke kinesisk endnu!;-) Wauw, jeg glæder mig. Og farmor og farfar skal også med! Og vi skal overnatte i Næstved - min første overnatning ude! Uh, ha da...

onsdag den 17. oktober 2007

Mig og min giraf

Ikke blot forkæler mor mig med en fantastisk kænguru, næ - så har hun også købt alletiders giraf til mig.-) Min mor elsker bare lamaze;-) Og mig;-)

Mig og min kænguru;-)

Jeg er verdens mest forkælede unge! I går gik mor shop amok, og jeg fik mig noget nyt legetøj. Lange lamaze-legeting, der lige passer til det jeg kan lige nu. Jeg præsenterer hermed, min kænguru og jeg;-)

PS: Mor er sgu´en knag...

Mig og min kæreste....

Er han ikke dejlig? Det er min kæreste Lucas.

I går besøgte mor og jeg, Lucas og hans mor Helle. Vi hyggede, fik noget at spise og gik omkuld - hvorefter mødrene gik på shopping! Ja, jeg sværgrer, barnevognen kunne næsten ikke køre hjem, så belæsset var den;-) En skøn, skøn dag, også selvom jeg fik ondt i maven og græd hele vejen hjem...

tirsdag den 16. oktober 2007

Se, blå blå øjne...

Mig og så min mor ik´, vi har de samme flotte blå øjne;-)

søndag den 14. oktober 2007

Tryg....

i mormors arme:-)

Mormor var og passe mig sidste søndag et par timer, helt alene! Mor og far tog ud for at spille golf, og mormor havde set frem til timers leg og kontakt med mig - og tænk, så sov jeg bare over 3 timer ude under træet i barnevognen - frækt ik´...

Bare rolig mormor, du skal tids nok komme til at underholde mig til du segner:-) Bare vent til vi skal lege med lego, og jeg skal kokkerere lækre ting og sager til dig i et plastik køkken, fortælle dig historier fra alle mine bøger, og snakke, snakke, snakke, til du næsten bliver vanvittig:-)



Besøg af køge-banden:-)


I lørdags havde vi besøg af køge-banden; far Robin og mor Camilla og tvillingerne Oline og William på 10 måneder - er de ikke bare fine i deres højstole?! Jeg må sige, jeg var temmelig imponeret; de kunne godt nok smide fint med frugt, brød og diverse under deres eftermiddagsmåltid - respekt der! Selv glæder jeg mig meget til at svine gulv og hunde til med fast føde, jow jow.
Her var jeg lige inde over for at sige godnat - efter jeg havde skidt en ble så stor, at den gik gennem nattøjet, ja, ja, man ved jo hvordan man gør sig populær i de kredse - den unge, der kan lave den vildeste ble, vinder mest popularitet - eller noget:-)

Min måle og musikorm:-)


Her er jeg, 14 ½ uge gammel. Ren søndagshygge, jeg på gulvet, mor ved pc´en og far der snorkbobler på sofaen.
Mor har lagt tæpper på gulvet, og så skal jeg ellers øve mig i at ligge på maven. Her er jeg dog kommet om på ryggen, og er blevet præsenteret for et nyt stykke legetøj, nemlig musik og måleormen fra Lamaze. Spændende, med musik og lyde, og forskellige knitrende ting og sager, wow...

Her er min...


mor og jeg, jeg er 13 uger gammel og en rigtig Kitty-pige;-)

Frække Lilja...

var her sammen med sin mor Sara, da jeg var 13 uger. Jeg sov det meste af tiden, men Lilja legede og var helt vild med min kravlegård! Snart skal mor og jeg hjem til Lilja, og så skal hun vise mig, hvordan man kravler i turbofart rundt i hele huset og holder sin mor beskæftiget nonstop.-)

Mere vand...

Wauw, da jeg var 12 uger, var jeg med farmand i bad - det var noget af en oplevelse!

Slyngen...


og jeg, vi er fine venner - men bærerselen og jeg er endnu bedre venner!

Smile....

det er lige mig:-)

13 uger gammel og charmerende af pommern til;-)

Jeg øver mig i....

at ligge på maven, holde hovedet højt og kigge - og jeg er lidt af en ørn til det, så man forudser, at jeg kommer til at kravle og gå tidligt - ih, tænk alle de ting i børnehøjde, som mor og far skal til at få gemt væk;-) På billedet er jeg ca. 13 uger og tungen, mumiuroen og lamazedukken Emily er mine yndlingsvenner;-)

Pst, farmand, så kan du godt få de ledninger af vejen, for om ikke så længe kommer jeg kravlende og bider i dem! ;-)

PS: Jeg kan holde mit hoved selv nu, og har kunnet det i et par uger, jeg er simpelthen bare så nysgerrig på verden - hu hej, her kommer jeg, og jeg skal have det hele med;-)

Jeg blir´bare så ....

ultra smart;-)

Min mor har opdaget filabel.dk - jeg forudser at det bliver farligt, og det er helt sikkert noget som farmand ikke bør høre alt for meget om;-) Men jeg, jeg er det hele værd, ik;-)

Åhr ja, hvad!

Mor har lige bestilt denne her - jeg bliver den sejeste brøndby-chick "in the hood"!Er jeg bare lige jordens heldigste babytumling order was!;-)

Mor fik tippet fra Melanie, Marcus´mor, de har nemlig sådan en Maclaren-vogn her, dog i drengefarve ik´, og den er dødsmart, når man er ude at cruise, og ikke er så stærk som far, så man bare kan drøne rundt med autostolen i hånden - mor synes jo efterhånden, at jeg er en tung baby - det er jeg jo også med mine ca. 5700 gram - ja, for jeg sluger altså bare mine flasker med stort, stort behag;-)

lørdag den 13. oktober 2007

14 uger, tju hej hvor det går;-)

Så er jeg 14 uger! Wauw, ik... Og tænk, netop her omkring de 14 uger er jeg så blevet begavet med en ny legekammerat, tillykke til de nybagte forældre Rasmus og Maria, søkoen arriverede nemlig på terminsdato 11. oktober;-)



Nå, men her går det godt, eller rettere, her går det op og ned, sådan er det bare med at mave-tarmsystem som mit, let´s face it. Det går over, når det går over, og mor og far har lært, at bare fordi jeg bliver 3 måneder, betyder det ikke, at man bare kan trappe uforhindret ned på laktulose og mylicon, og dermed heller ikke, at jeg kan sove på mit eget værelse. Det startede ellers så godt, men alle har brug for deres søvn, og hende min mor kan åbenbart ikke finde ud af, at sove når hun kan høre mig ligge og sige alt muligt, så tilbage på sofaen med mor, og så sover far og jeg i soveværelset. Ved dog at de to voksne helt sikkert har planer om at forsøge sig med "projekt mor tilbage i soveværelset" snart igen, mon det er fordi, jeg snart skal have en lillebror? Nej, ok, et blik på mor, og så kunne jeg se, at det bestemt ikke har noget med det at gøre!




Tada! Jeg har sluppet mine forældre fri et par timer! Eller rettere, de tog beslutningen om at de skulle lidt ud for sig selv, og verdens bedste mormor kom og passede mig sidste søndag. Faktisk var hun herinde fra om lørdagen, det ved jeg, for de voksne sad og smæskede sig i webersteg og rødvin lørdag aften og blev helt fjollede. Nå, men altså, om søndagen tog mor og far ud for at spille golf, og mormor passede mig. Men.... mormor var ganske skuffet! Her havde hun set frem til timers leg og kontakt med mig, vidunderet, og hva´gør jeg så? Jeg ligger da og snuer den i barnevognen ude i haven. Ja, jeg besluttede mig endda for at sætte rekord, og sover over 3 timer! Mormor ringede sjovt nok og spurgte mor og far, om hun så skulle vække mig? Nej, vel....




Siden sidst er jeg begyndt at gumle rigtig meget på min hånd, har fået klippet negle, og så er min have blevet ordnet af en havemand. Vi har haft et par urolige dage, med mit 12 ugers tigerspring, hvor det ikke blev til meget søvn. Det gik dog over, som sådan noget altid gør, og dagen derpå var vi i mødregruppe hos Helle og Lucas. Ja, dermed også beretningen om min første kæreste, Lucas. Skøn knægt, ham nupper jeg;-)




I går havde vi besøg af køge-banden, Robin, Camilla og deres to herlige unger, William og Oline. Der var liv og levned, sjov og ballade, fest og farver, og igen endte det med at de voksne smæskede sig i webersteg og rødvin, det er åbenbart meget yndet.




Så er det jo weekend, og dermed er der dømt "mor i soveværelset". Mor får lov at sove tidligt fredag og lørdag og har soveværelset for sig selv, ja altså, vi skal jo være lidt gode ved mor, så det er vi dermed. I denne weekend fejrer vi at søkoen er kommet til verden, og vi glæder os til at hilse på ham;-) Udover det, så har mor og far nogle planer om at kigge på en grim hæk ud imod vejen, de vil gerne til Stenløse og kigge på bil, og ja, så skal de jo passe mig, hundebasser, hus og have, så der er nok at se til. Mor var så fræk at gøre rent i går mens jeg sov, så pludselig får mor og far lidt tid til at koble fra og lege lørdag-formiddag, det er vist noget, de godt kan lide.




Mor har netop besluttet, at vi skal gå til noget tumlastik i december sammen med Helle og Lucas, det glæder jeg mig til. Jeg er ret pjattet med gymnastik, vi laver sjove øvelser til efterfødselsgymnahopsasa hver tirsdag, sidst skulle mor lave mavebøjninger med mig liggende på hendes bøjede ben. Jeg morede mig kosteligt, især da jeg var kommet mig over forbløffelsen, men mor syntes, det var lidt hårdt;-)




I øjeblikket får jeg mine flasker omkring kl. 6,12, 17 og 23, og sover faktisk helt godt både formiddag, eftermiddag, aften og nat, især aften og nat. Der er lidt bøvl med at putte mig, mine mavekneb sætter altid ind lige på det tidspunkt, så nu overvejer mor og far, om de skal forrykke det aftenmåltid lidt, så de kan putte mig i ro og fred, for lige nu skriger jeg og har ondt og det er ikke særlig festligt. Ellers går putteritualet ud på, at vi mørklægger børneværelset, Søs Fenger synger vuggeviser sammen med enten mor eller far, og jeg ligger på skulderen og slapper af. Skønt, det kan jeg godt lide...




Den næste uge byder på masser af oplevelser! Tirsdag skal mor og jeg på hyggetur med Helle og Lucas, de to mødre har vist lidt planer om at kigge på butikker, men det skal Lucas og jeg da nok få spoleret;-) Onsdag skal mor og jeg besøge Melanie og Marcus i Hvidovre, og mor skal vist køre derud alene, nu ser vi om hun tør;-) Torsdag er det mormors fødselsdag, og hun kommer sammen med Lonnie og Anna og fejrer det her hos os. Lørdag skal vi til farmor og farfar i Næstved, og på kinesisk restaurant i Næstved for at fejre mormor, det bliver sjovt;-)




Nå, over and out, skal igang med at holde mine forældre i ørerne!


lørdag den 6. oktober 2007

Verden åbner sig


Hej igen


Så er tiden gået igen, og jeg er nu 13 uger, vejer ca. 5½ kg. og er 62 cm. lang, en rigtig bavian er jeg;-) Verden har åbnet sig, siger mor, og jeg er begyndt at pludre rigtig meget, sutter konstant på min tunge og savler så det er en ren lyst.


Jeg har opdaget, at jeg kan gribe ud efter ting, så jeg hygger mig gevaldigt i min kravlegård med aktivitetstæppet, og i min vippestol med min aktivitetssøjle, ak ja, der sker så meget. Jeg kan også se meget mere, og elsker at komme med rundt i huset og kigge på ting og sager, at betragte mine to hunde, men bedst af alt mor og far, og så mormor selvfølgelig;-)


Jeg nyder mine bade, rigtig meget, er begyndt at sprælle lidt og røre på mig. Mor har købt badedyr til mig, men de er ikke så interessante endnu. Ellers nyder jeg at komme med mor ud. Vi går til gymnastik hver tirsdag og i mødregruppe hver torsdag.
Men det vildeste lige for tiden, er at jeg er super god til at ligge på maven. Jeg kan strække armene helt op og stå der i lang tid. Og så kan jeg føre samtaler med mor imens. Mor og jeg snakker meget. Vi går mange ture med barnevognen, jeg sover i haven, og så ses vi med alle mulige mennesker, ja der sker sandelig noget. Mor vil gerne have en klapvogn til mig, så jeg er nemmere at tage med ud. Og gud ja, jeg har jo været ude at køre en masse med mor, nu hun har fået kørekort;-)


Sikke verden er stor!


Nora 13 uger

søndag den 23. september 2007

Jeg er så super glad...


for min mor har fået kørekort!

Verdens bedste mormor...


Se lige, er mig og verdens bedste mormor ikke bare dejlige?!
Mormor er den bedste! Hun knuselsker mig! Og så kommer hun rigtig tit og passer mig, og hjælper mor og far - ja, mormor kommer faktisk på besøg i morgen, mandag, og vi glæder os rigtig meget til at se hende. Nu hvor jeg næsten er 3 måneder, så pønser far og mor også på, at mormor skal komme ind og passe mig, altså sådan, hvor mor og far ikke er hjemme. Vildt syret, ik! Det gider jeg godt, for mormor er altså sjov og dejlig at være sammen med, og så er hun helt tosset med mig - dejligt ik...

8 uger gammel....


startede jeg med mor i mødregruppe. Det er meget hyggeligt. Vi er i alt 9 mødre med 9 rollinger, og tænk, jeg er alderspræsident! Men selvfølgelig ikke den, der vejer mest, næ, jeg er lille og fin, og har været meget aktiv, de 2 gange vi har været i mødregruppe. Nu skal mor og alle de andre mødre også til at hive os små med til efterfødselsgymnastik hver tirsdag, det bliver sikkert også skægt. Er jeg ikke fin i min Hello Kitty-kjole?;-)
Mor har fået af vide, at der ligger en hel butik med Hello Kitty - og nu skal hun naturligvis ud og shoppe på næste lørdag sammen med Moster Maria - så får jeg sikkert endnu mere Hello Kitty-tøj, den mor, hun er altså en værre én. Hver gang hun shopper, så tager hun ud for at købe noget tøj til sig selv, men tænk, hun kommer altid kun hjem med en masse til lille jeg - altså den mor!

Oldes fødselsdagsselskab


... var vi til her medio september, hvor jeg var ca. 10 uger. Det var rigtig hyggeligt, og jeg var jo helt i Kolding! Klarede turen derover prima, men på vej hjem fik jeg mavekneb, det var ikke så sjovt. Til selve middagen klarede jeg det dog i fin stil, og jeg startede med at sidde i min autostol og charme alle der kom hen til mig, de fik nemlig bare smil, på smil, på smil. Her på billedet er det mig, min mor og min olde;-)

Besøg hos Robin, Camilla, Oline og William...


var vi i mandags. Den stod på lasagne, lækker brød og salat, altså til de voksne, vi små rollinger måtte selvfølgelig ikke få noget. Oline og William er 7-8 måneder ældre end mig, jeg mener, jeg er jo kun 11½ uge. De larmede en hel del, og det var skægt. Jeg fik lov til at ligge på bordet på min dyne, det var et godt fif mor og far fik. Ellers stod den på råhygge, og jeg fik lov til at blive længst oppe - cool ik....

Mig og mit bad....


Her er jeg 11 uger og i bad, og tænk, så kom far vand ned over hovedet på mig! Det er noget med, at mor vil gå til svømning med mig, og så bilder de sig ind, at jeg skal vænne mig til vand. De er altså ikke for kloge!

Mit første fødselsdags-selskab....


var for ikke så længe siden, til farmor og farfars fødselsdag. Jeg var super eksemplarisk og havde en rigtig god dag;-) Her er et rigtigt familiefoto, farmor, far, mor, jeg og min elskede flaske.

Rækken ud, stranddyr og restaurantbesøg

Her går det godt! Eller, ihvertfald meget af tiden;-)

Det går lynstærkt med mig! Mor og far kan slet ikke forstå det. Billedet til venstre er dog fra jeg var lille, men det er nyt, forstået på den måde, at mor og far lige har foræret mormor, olde og farmor/farfar dette billede i A4 størrelse i fin ramme - og de blev meget glade for det! Nå, men der er jo sket en masse siden sidst!


Jeg har stadig urolig mave, og der er stadig dage, der bare er rigtig dårlige. Dage, hvor mor bare går og venter på at far kommer hjem! Men ikke mere om det pjat, for på et tidspunkt går det over, og det er jo trods alt blevet meget, meget bedre, så mor og far venter bare på at det forsvinder nu. De er blevet hærdede, og kan takle det, og mig, og alene det, gør jo problemet meget, meget nemmere. Tilmed har fremgangen været så stor, at der kan være dage helt uden maveproblemer, og generelt er jeg jo i god trivsel, smiler og pludrer meget, så ja, vi venter bare.


Jeg er 11½ uge nu. En stor pige;-) Vejer ca. 5 kg og er 60 cm. lang. Jeg har for nylig opdaget mine hænder, sikke nogle sjove, forunderlige størrelser. De skal da bruges til noget, og derfor er jeg begyndt at række ud efter ting. Jep, du læste rigtigt! Jeg rækker ud - og griber fat! Ta´den. Derfor har mor købt en aktivitetssøjle som kan spændes på min lift, min autostol og min vippestol, en stor succes. Der er en krabbe, en søhest og en skildpadde, der spiller melodier. Fantastisk, den er jeg super glad for, og jeg kan underholde mig selv, og kan blive helt stakåndet af bar´begejstring, når jeg sidder og dasker og holder i de 3 stranddyr! Vildt, at det går så hurtigt med mig, ik.


Jeg er også vild med at stå op, at sidde selv, og hør her, jeg kan holde mit hoved selv nu! Er super god til det. Mor og far er meget imponerede over mig. Jeg er også blevet helt god til, at falde i søvn i min egen lift. Mor pønser på, at jeg snart skal til at sove i mit eget værelse ( håber, at det er fordi, de gerne vil lave en lillebror til mig....ej pjat;-) Jeg er så glad for min mumi-uro, at mor har købt en uro til at hænge over kravlegården, så jeg har noget at se på, der bevæger sig, for jeg har endnu ikke så stor glæde af aktivitetstæppets hængende figurer, skal lige være lidt større, så jeg kan nå at daske til dem - fjollet at de hænger så højt, ik.


Mor passer på mig hver dag, og det er også mor, der står op for at give mig min natteflaske kl.2. Ellers får jeg 200 ml. i flasken ca. kl. 8, 14 og 20. Elsker min flaske. Jeg kan også godt lide at lægge på maven og kigge op, det er jeg god til. Derudover kan jeg fortælle, at jeg pludrer rigtig meget nu, og smiler endnu mere, kigger rundt hele tiden, og har god kontakt til far og mor, og ja, jeg kan skam også godt finde på, at smile til fremmede.


Det viste jeg, da jeg var til oldes fødselsdag i Kolding forrige weekend. Men det kan I høre mere om, i mit næste dagbogsindlæg, for nu må jeg slutte, mor skal nemlig ud og køre sin første tur i bilen - for hun fik kørekort i fredags;-)


Nora 11 ½ uge;-)


Jeg er Nora, følg min gøren og laden, min filosoferen over livet, mine daglige gøremål og beskrivelsen af livet med mine forældre;-)