'
Og eftersom jeg ikke helt kan udtale Bazooka og Baloo, ja så hedder de fra nu af slet og ret, tada:
Giga og Nono:-)
Vi leger gør vi, især Giga og jeg. Hun er 10 år og meget ivrig i forhold til alt, hvad jeg foretager mig. Især hvis det har noget med noget spiseligt at gøre. Giga følger meget, meget opmærksomt med, når jeg leger. Sådan har det været på det sidste. Vi har små dialoger imens. Det er tydeligt, at vi har et fællesskab, ja faktisk kan man sige, at vi leger sammen. Undtagen når det kommer til Gigas elskede boldspil, der spiller jeg fallit: Giga synes, jeg er for langsomt til at samle bolden op og kaste den. Så hun samler den selv op, løber hen og giver den til farmand, som så kaster den.
Nono er tålmodigheden selv. Han er 7 år. Finder sig i kram og alt muligt. Sidder meget og observerer, men deltager ikke lige så aktivt som Giga. I dag forsøgte jeg at give Nono sand, mor mente, han nok hellere ville have noget hundelækkert.
Giga og Nono får masser af kys og kram af mig, og det går også den anden vej, i sandhed kan man sige, at vi virkelig er begyndt at få glæde af hinanden:-) Vi nyder livet på matriklen her, og far er begyndt at tage mig med ud og gå tur med de to basser, det er herligt!
