mandag den 30. juli 2007

Den danske sommer og vuggestue-besøg

Mor og far brokker sig over den danske sommer, det gør naboen også, ja, det er der mange, der gør. Selv er jeg ligeglad. De siger, det regner for meget. Mon det betyder, at jeg skal have et flot lyserødt regnsæt snart? Sikkert. Mor er helt pjattet med at købe tøj til mig.

I dag var jeg sådan ret street. Men vi skulle jo også på vuggestue-besøg, så det var sådan mere, for at vise de andre rollinger, at jeg er down with the hood, og alt det der. Jeg havde et meget street joggingsæt på, og så virkelig sådan ret cool ud. Min hvide sut står godt til mit outfit, ikke sandt? På billede har jeg sørget for, at mor har fars Brøndby-bluse på. Det er noget med fodbold, far går meget op i det, men de spiller skidt for tiden. I morgen kommer en masse af fars gutter, så skal de grille og over at se Brøndby - Chelsea. Jeg må ikke komme med for mor, hun synes, jeg er lige lovlig ung endnu, så fair nok, så bliver jeg hjemme og passer på mor i stedet for. Hendes humør er foresten forrygende for tiden, hun har det klart bedre. Det må være den der powershopping-tur, der har gjort det, eller også arter hormonerne sig for tiden.

Så tog vi hul på en ny uge med masser af planer. I dag skulle vi tidligt op. Tænk, mor og far besluttede at sove lidt længere, og så fik de drøntravlt bagefter, tsk tsk. Klokken 10 skulle vi besøge en vuggestue, der hedder Hvidtjørnen. Mor og far skal nemlig skrive mig op til vuggestueplads, inden jeg er 8 uger, også selvom jeg først skal starte når jeg er en 11-12 måneder, men sådan er det bare. Ikke så snart var jeg blevet puttet i barnevognen, og vi var på vej, ja så snorkboblede jeg. Jeg sov under hele besøget, men mor og far syntes godt om Hvidtjørnen og Annette, som præsenterede og viste rundt. I morgen skal vi på besøg i Glentebo og næste uge i Fuglemosen. Og så skriver de mig op, så ser vi, hvad kommunen siger.



Da vi kom hjem igen, skyndte far sig at køre i Bauhaus, og mor stillede mig i vognen i haven. Der boblede jeg lidt endnu, men snart var det madtid, og så lavede jeg en pokkers ballade. Men mor er ved at få taget på det, hun stresser ikke så meget, når jeg hyler. Jeg fik mad og vi hyggede. Mor forsøger at ligge mig til at sove i liften indimellem, men jeg er stadig ikke så fit med maven, at det går. Jeg vågner og bliver stiktosset, for jeg vil meget hellere ligge hos mor eller far. Sådan er det bare. Mor er så naiv, at hun tror, det allerede kan lade sig gøre. Jeg er ikke sådan at løbe om hjørner med, de er så rare at ligge hos, hvorfor så ligge alene i liften? Aj, indimellem er det ok, men bare ikke hver gang. Måske jeg forbarmer mig snart, og lader dem putte mig i liften, og hygger mig der. Indtil videre hygger jeg kun i kravlegården, men det er jo også i stuen, hvor jeg kan høre dem hele tiden. Ja, ja, jeg har skam regnet den ud. He he.



Sidst på eftermiddagen tog vi os alle en ordentlig lur, det var skønt. Ellers har vi rigtig hygget. Far er ved at hænge TV op i soveværelset. Han er skam flittig ham far. Mor lavede hakkedrenge med kartofler her til aften, jeg synes, det er snyd, at jeg ikke må få noget. Men ok, grøn allomin er nu også rimelig ok. Nu slapper vi alle af, mor og far ser en eller anden serie med Kaptajn Winthers fra "Band of Brothers" - jeg chiller på fars bryst.

Ellers kan der berettes, at jeg er begyndt at være mere vågen, og jeg er begyndt at sige sjove lyde. Foresten snorker jeg, mor siger, at det har jeg efter far.

Nora, nu med snorken og sjove lyde



PS. Mor var helt salig i dag, hun fik lov at drikke et lille glas rødvin til maden. Hun siger, at det er hele 3 graviditeter siden, hun fik lov til det sidst. Hun kan godt lide rødvin mor. Igen måtte jeg ikke få noget. De der voksne, de har så mange ting for sig selv, jeg synes, det er lidt snyd. Til gengæld er mor god til at vugge mig på brystet og få mig til at falde til ro. Hun er helt rar at sidde ved, hende mor. Hun har også ventet længe på at blive en mor, det er sikkert derfor, hun er så god til det.

Besøg af farmor, farfar og olde Marna

Fik aldrig skrevet om søndagen. Mor var i haven og fik slået græs, det kan hun godt lide, forstå det hvem der kan. Far hyggede sig med mig indendøre, forinden havde han gået tur med basserne. Vi ventede. Ventede på besøg. Kl.14 kom farmor, farfar og olde Marna. Farmor og farfar havde jeg jo set før, men olde Marna var her for første gang. Hun havde slet ikke set huset før. Det var et hyggeligt besøg. Olde Marna havde blomster med til mor og far, og "De små synger" på cd og bog til mig. Cd´en har jeg jo i forvejen, den kom moster Ranna jo med, og bogen havde mor købt i stor udgave forleden. Men det gør ikke noget, mor bytter bare gaverne til nogle andre sangbøger og noget andet musik, eller nogle bøger.

Mor elsker bøger, har jeg fortalt det? Hun er helt pjattede med dem, og tænk, hun har studeret dem i mange år, på et sted, der hedder universitetet. Jeg forstår det ikke helt, for tænk, hun fik ikke noget job bagefter - efter alle de år. Men sådan er det, siger mor. Akademiker-ledigheden. Det er derfor, at mor vil starte sit eget firma herhjemme, når jeg er gammel nok til at komme i vuggestue. Så kan hun arbejde hjemme, og passe godt på mig, og de andre søskende, jeg skal have. Jeg synes, det lyder som en god plan. Jeg har tjekket bogreolerne i gangen ud, mor har allerede sørget for, at der er masser af bøger til mig. Det glæder jeg mig til.

Hende farmor er helt pjattet med mig. Det var olde Marna også. De skulle røre ved mig og nusse mig. Jeg er jo heller ikke til at stå for, sådan er det med små babyer, og jeg er en ganske særlig charmerende én af slagsen.

Nå, roger over, det var bare lige en update på søndagen - foresten, så fik mor og far mig til at sove selv i liften søndag nat. Så de fik begge to gange interval-søvn, det var de svært begejstrede for, og så er de så glade, fordi at laktulosen endelig gør sin indvirkning. Jeg græder ikke helt så meget mere, kun lidt.

Nora, nu med indvirkende laktulose

lørdag den 28. juli 2007

Besøg, besøg, besøg....

Så blev det lørdag. Maven driller stadig, det bliver dog bedre dag for dag. Tror dog, mor og far har planer om at ringe til sundhedsplejersken mandag formiddag, for jeg burde jo nok have det bedre med maven nu, eftersom jeg har fået laktulose siden tirsdag. Det går sådan helt godt, og jeg laver nogle dejlige remoulade-bleer, men jeg græder stadig en del pga. maven, og det tror jeg, ikke mor og far har det så godt med.

I går havde vi besøg af Rasmus og Maria. Maria var stor og frodig, hun skal nemlig levere mig en legekammerat om ca. 10 uger - pt. hedder legekammeraten "Søkoen" - men det er jo bare ligesom da jeg hed Gajolen - de giver som regel et andet navn, når man først er ude og har charmet sig ind på verden. Jeg glæder mig, til Søkoen og jeg skal lege sammen. Mor og Maria har nogle farlige planer, om at de skal se Twin Peaks, når vi små sover - til det har jeg kun at se, de bliver klogere de to mødre, heh heh.

I dag har Robin og Camilla været her. De havde bryllupsdag i går, og William og Oline, mine kommende buddies, var blevet passet ude - til overnatning endda! Julelysene lyste helt op i øjnene på mor og far, ved tanken om at det rent faktisk kan lade sig gøre, og jeg tror allerede, de to planlægger alt muligt for deres bryllupsdag 5. maj - det skal jeg da nok få saboteret - jeg kan jo fx lige få tænder der, så ryger de planer. Ej, måske forbarmer jeg mig over dem, og giver dem en fridag, hvem ved.

Robin og Camilla er nogle flinke voksne. Camilla var glad, for endelig fik hun lov at holde mig, og jeg charmerede mig vist rimelig godt ind, men det er jo også lidt at leve op til, med de to søde William og Oline derhjemme - for de er også ret søde.

Nå, men dagens billede bliver mig og Camilla - ikke sidste gang jeg har siddet hos hende, det var helt rart - selvom mor og far nu også gør det godt, men man må tænke på, at hende Camilla har en vis erfaring, ik;-)

Mor har fået dyrket motion idag, det virkede hun ret glad for. Hun har også vasket en hel masse af mit nye tøj. Og gud ja, jeg har slet ikke fået fortalt jer, at mor fik nogle fritimer i går. Hun fik lov at tage ud og bruge en masse penge, hun kalder det powershopping. Jeg er glad for, at far og jeg slap for at tage med, for hende mor kan altså knalde en del timer af på sådan noget shopping. Hun tog det rimeligt køligt at være væk fra mig, hun ringede kun en enkelt gang, og da gik det så godt, at mor fuldstændig glemte tiden. Tænk, da far endelig fik fat i hende, var klokken over 18, og vi skulle jo have gæster kl.19, så mor måtte smide perfektions-genet og bestille pizza til gæsterne. Pga. min dumme mave, så smed de sig alle i sofaen, ja selvfølgelig sammen med mig, og så kiggede de film. Ja, de der voksne, de kan bare det der med at hygge sig.

Nå, jeg må rende, mor ser lidt træt ud. Hun har taget sig af mig en del timer nu, mens far har knoklet med spejlskabet i badeværelset. Jeg må vist hellere stikke hende et smil og holde op med at græde, for hun ser ikke så begejstret ud....

torsdag den 26. juli 2007

Moster Ranna

Glemte lige i alt mavebøvlet - at fortælle om tirsdagens fabelagtige besøg. Moster Ranna var her. Hun er sådan en sjov én. Hun kiggede på mig, jeg kiggede på hende, og jeg er sikker på, at der nok skal komme noget godt ud af det med Moster Ranna. Hun har også en hund, og mor og far lærte hende at kende til hundetræning. Mærkeligt, ik...

Nå, men altså, Moster Ranna kom, og jeg var vågen en tid. Da jeg faldt i søvn, det var jo før alt det her med maven, så snakkede Moster Ranna en masse med mor og far, om fødslen, om sommeren, om hendes ferieplaner og meget mere. De så også billeder fra fødselsforløbet og mine første par uger. Og Moster Ranna havde en fin gave med til mig, "De små synger" på cd. Mor havde efterspurgt sig den, fordi de går og opdigter alle mulige fjollesange, fordi de ikke kan huske alle de gode gamle, så nu skal de til at øve sig. Men første burde de altså bade mig, ja tænk, jeg har stadig ikke været i bad. Det er pga. alt det her med maven, så synes de ikke lige, at de kan overskue det. Men jeg ser stadig frem til det.


Men ja, Moster Ranna kom, hun så mig og jeg sejrede, tror hun synes, jeg er ret nuser. Det er jeg jo også.


Foresten, så har mor booket køretime til sig selv igen i dag. Hun starter i august. Da jeg lå i maven og var kæmpestor, da var hun så uheldig at dumpe køreprøven, så nu skal hun på den igen. Hun vil nemlig gerne kunne køre ture med mig i den gamle Mazda. Det bliver spændende at se, om jeg sådan kan undvære mor, når hun skal ud og køre med kørelærer Søren. Han skulle være ret flink, og han kommer og hilser på mig 6. august. Han har en rigtig sød lille knægt selv. Og så har han foræret mig bleer, altså før jeg dukkede op. Flink fyr, ik...


Vi skal foresten holde øje med mor, vi mener, altså far og jeg, at hun har en eller anden form for efterfødselsreaktion. Hun bliver mærkelig, når hun bliver for træt. Så synes hun pludselig, at hun er en dårlig mor, at alt er noget skidt og al sådan noget. Det er noget pjat, for mor er den bedste i hele verden, og far og jeg kunne slet ikke undvære hende. Basserne ej heller. Men mor er ikke på toppen hele tiden. De siger allesammen, at det er pga. den hårde fødsel. Jeg tror egentlig bare, at mor rigtig gerne vil have det bedre, rigtig snart. Så jeg må sørge for at den der dumme mave snart arter sig, og så vil jeg sende mor en masse skæve smil og vise hende mine smilehuller rigtig tit:;-)


Nora, nu med moster Ranna og charmerende smilehuller

Laktulose og puttesovestunder med far

Så fik jeg laktulose, og mor og far synes, det har hjulpet, men de skønner også, at det nok lige skal virke ind nogle dage, før det virker helt optimalt, og jeg bliver mit gode gamle jeg. Der var nemlig engang, hvor de kunne lægge mig til at sove i liften og barnevognen, og det kunne de godt lide, så fik de selv lidt fritid, til at vaske op og den slags sjove ting. Nu vil de bare sove sammen med mig hele tiden. De er trætte. Det er jeg vel egentlig også.

I dag har mor ringet rundt til de vuggestuer, vi skal besøge i næste uge. Mærkeligt, at vi allerede skal på besøg, men sådan er proceduren. Jeg tror, mor har planer om, at jeg skal starte i vuggestue, når jeg er sådan en 10-12 måneder, så der er jo god tid endnu. Jeg glæder mig til at se, hvad det er for noget. Mon jeg har ondt i maven, når vi skal på besøg? Det håber jeg ikke, for så bliver det da et hurtigt visit.


Mor og far siger, at jeg har fået nogle gode basun-kinder. Ved ikke, om I kan se dem på billedet her, men jeg spiser jo rigtig godt og tager fint på, og det kan der hurtigt komme basun-kinder ud af. I går måtte vi aflyse et barselsbesøg, fordi vi alle var helt smadrede. Ærgerligt, Sus, Rolf og store Astrid skulle have været forbi. Det må blive en anden god gang. Mor mente, at min velfærd og vores alles velbefindende gik forud, det har hun jo ret i.


Nå´men det var lige et par ord fra mig, blot for at fortælle at jeg har det bedre, og at min mave er i klar bedring. Mor fik mig faktisk til at sove i liften i nat, så lå hun med den ene hånd på mit hoved, og kunne give mig sutten, når jeg havde smidt den. Det fungerede fint. Vi var også ude at gå tur i går aftes, det gik nogenlunde ukompliceret. Mor og far købte slik med hjem fra tanken. Jeg er for lille til slik, men jeg har en fornemmelse af, at de virkelig trængte til det, de to kære væsener.


Nu håber vi på en god mave-dag, for det er altså bare mere hyggeligt, når der er ro over mig, og det hele kan gå sin gang, ik;-)


Nora, nu med laktulose i kroppen;-)

onsdag den 25. juli 2007

Sikke noget...

Så er det blevet onsdag, og mor har haft sig en tudetur. Jeg har nemlig fået det værre. Rigtig maveballade. Rigtig ulykkelig. Her til morgen har far snakket med sundhedsplejersken, der har ordineret laktulose, fordi min afføring er helt knoldet, og fordi jeg presser og presser, og er ulykkelig stort set hele tiden. Nu skal vi have hentet laktulosen på apoteket, og så må vi sørme håbe, at det hjælper - ellers tror jeg, at mor render hjemmefra, og det går jo ikke, jeg har jo brug for hende...

Jeg forstår godt hende mor, det er altså heller ikke sjovt det her. Så kryds fingre for os, vil I...

PS: Billedet er ikke helt nyt, men jeg er da ret kær;-)

mandag den 23. juli 2007

Grøn allomin og kravlegårds-dukke

Så blev det mandag. Sort mandag. Jeg er nemlig rigtig ulykkelig. Maveonde. Dumme modermælkserstatning. Det er nemlig der, koen ligger begravet. I går aftes blev mor for alvor bekymret. Min gråd stressede hende, og hun ringede til Herlev, for at høre, hvad man kunne gøre ved maveballade. De havde glemt at fortælle mor, at man skal huske at supplere den almindelige erstatning med en gang syrnet erstatning en gang hver eller hver anden dag. Suk...

Så blev far sendt afsted til samtlige døgnapoteker i København og omegn. Efter lang tid kom han tomhændet hjem, der var ingen, der lå inde med grøn allomin. Det blev en vanlig dårlig nat. Alle var ulykkelige. Mor og far har siddet op og sovet med mig, og deres nerver er slidt pga. min gråd. Træls ik...


I dag kom far så afsted og fik købt grøn allomin til mig, og ved I hvad? Jeg har fået det mærkbart bedre her efter to måltider. Faktisk har jeg fået det så godt, at jeg har ligget og hygget mig i min kravlegård alene. Mor har hængt min første dukke på aktivitetstæppet, så jeg kan ligge og kigge på den, og høre lydene den kan sige. Meget interessant. Den hedder Emily, og jeg fik den af de flinke mennesker fra Køge, I ved, dem med tvillingerne Oline og William.


Nå, men på grøn allomin og med bedring i sigte. Jeg krydser fingre sammen med mor og far, for nu kunne vi altså godt bruge lidt ro og fred.


søndag den 22. juli 2007

Søvnig søndag

I dag er det søndag. Mor og far siger, at søndag er sådan en søvnig dag. Det regner. Det er helt rart, at det ikke er hedebølge i dag. Mor har så svært ved at give mig tøj på, når det er meget, meget varmt. Mor og far drikker kaffe, og jeg har bestemt mig for, at i dag ville jeg gerne have lidt bryst, men bagefter ville jeg absolut ikke falde i søvn i min lift, næ, jeg vil da være med, hvor der sker noget, og det vil sige hos mor eller far.


De kapitulerede og vi søndagshyggede. Ham far prøver nu at putte mig hele tiden. Ja, før de får set sig om er det madtid igen. Mor vil gerne amme mig hver gang nu, uanset hvor træt hun er, for når jeg bliver ammet først, får jeg ikke så mange maveproblemer, og det er jo, det der tæller. De er altså nogle prima forældre de to.

Mon de får samlet min kravlegård og sat alt Lamaze-legetøjet og aktivitetstæppet i i dag? Og mon jeg får et bad i dag? Vi får se. Lige om lidt er det madtid igen, livet er skønt...

Nora


Nabosønnen og mig

Inde i huset ved siden af bor Stig. Stig skal i 2. klasse efter sommeren, og han er vild med babyer som mig. I går formiddag kom han ind med en hulens masse dejlige bodystockings til mig. De var købt i Kroatien. Der har de lige været på ferie. Skønt, med en masse tøj, synes mor og far. Stig snakkede fanden et øre af, og sammen lagde ham og mor en masse planer.



Han er god til at hjælpe ham Stig. Han kunne lige hente det ene og det andet til mor, kaste lidt bold med Bazooka i haven, og tænk, så gik han med far ud at gå tur med Emmaljunga´en, mig og hundebasserne. Og han var rigtig god, til det her med at køre min barnevogn og mig. Super smart. Skønt med sådan en lille hjælper. Tak til Stig for hjælpen.

Barselsvisit, farmands-fodbold-eventyr og ondt i mavsen

Fin, fin dag i går. "Moster" Aino og "Moster" Sara kom klokken 14. Jeg snorkboblede under æbletræet, ja, altså, det her med at holde sine forældre beskæftiget, kan jo godt gøre én lidt træt i mælet, ik. Nå, men mens hønsene snakkede om havebordet, ja så gjorde jeg klar til at charme dem. Jeg vågnede og ville have mad, og tænk, så skulle hende den lille Lilja, der var med, også have mad, så der blev ammet til den helt store guldmedalje i stuen.


Hende moster Aino følte sig ikke fristet til at få en efternøler, men det er også fordi, hun har en teenager i huset, så hun ved, hvad der venter. Mor og Moster Sara er lykkeligt uvidende om den slags. Hende Lilja, hun var spændende. Hun er 5 måneder nu, og kæmpe stor. Hun kan en masse. Smiler og larmer. Mor var meget fascineret af hende.

Omkring kl.17 drønede de af igen, og mor fik puttet mig under æbletræet igen. Jeg drillede hende dog lidt, så hun måtte ud og trille vognen rundt i haven et par gange. Så kunne hun kaste bold med Bazooka samtidig, ja, jeg forstår nemlig at få mor til at multitaske. Far var smuttet med kollega-Morten til fodbold. Vi kunne høre al larmen fra stadion, og jeg heppede i mit stille sind, for jeg skal jo være Brøndby-fan, det er stensikkert. Det hjalp dog ikke meget, for det endte uafgjort, men da far kom hjem, til mors store glæde med pizza, ja så var han alligevel glad, for jeg var jo lige klar til at charme ham.

Far, mor og Morten spiste pizza og så The Contract, mens jeg lavede en farlig ballade pga. maverumlen. Mor og far er noget bekymrede over det her med min mave, og de vil snakke med sundhedsplejersken i morgen, mandag, for de synes, det er ret synd for mig. Det sætter jeg pris på, de er nu ret servicemindede de to.

Det gik faktisk ret godt med at mor passede mig alene i de par timer, det kan hun sådan set godt finde ud af. Jeg var også ret sød i min lyserøde Babuska-sparkedragt og med min lyserød sut i munden, jeg mener, hvem kan stå for det?

Moster Aino og Moster Sara havde fine gaver med. Jeg fik et rigtig pige-tæppe, lyserødt i fleece. Mor mener, at man sikkert ikke kan få for mange tæpper. Så fik jeg den nye Lamaze-blæksprutte, den er virkelig cool, og meget bedre udformet end den gamle røde blæksprutte, de har i handelen. Jeg fik også en Lamaze-påfugl, den vil mor dog bytte, da jeg lige har fået et Lamaze-musikspejl, og de to ting minder lidt om hinanden. Hun synes i stedet, at jeg mangler en Lamaze-barnevognsrand, så nu ser vi, hvad hun finder ud af. De to dejlige damer havde også en gave med til mor, hun fik en natkjole, tænk, at de lige vidste, at hun havde brug for sådan én, når nu hun storker rundt om natten, for at lave mad til mig. Det var smart, og det var ret sødt af dem at tænke på mor også.

I nat fik mor lov at sove et par timer på sofaen, mens far tog sig af mig, jeg havde nemlig lidt svært ved at sove pga. den dumme mave. Senere hoppede far ind på sofaen, og mor overtog mig. Så jeg har sovet fint på brystet af begge mine forældre i nat. Jeg forstår altså at kringle den, fikst ik.

Nora, nu 17 dage, venter stadig på kravlegård og bad, og har tabt navnestumpen, endelig;-)

lørdag den 21. juli 2007

Så kan de ligesom lære det, ik

Ja, altså. Min mor og far er blevet supereffektive, efter jeg er kommet til verden. De når det hele, og vores hus ser fint ud. Men altså, i går, så syntes jeg lige, de skulle have en lærestreg. I går, efter vi havde været på visit på fars arbejde, ja så blev jeg helt umulig, og det var jeg sådan set hele resten af dagen og natten med. Sådan. Så kan de forstå, at det kun er mig, de skal tage sig af. Pyt med støvsugning, opvask og alt det andet trælse, det er mig, der er i centrum.

De blev sådan lidt trætte i det. Og tænk, de kan også finde på, at bide lidt af hinanden, når nu jeg sådan har grædt og grædt i lang tid, og de ikke kan berolige mig. Så giver de hinanden skylden for alt muligt. Fjollet, ik. Det er fordi, jeg stresser dem med min gråd. Men det er det, jeg mener, så kan de få deres prioriteter i orden, for jeg er altså number one. Numero uno. Og pyt med støv og nullermænd, når nu jeg er her. Sådan må det være.


Her til morgen har jeg dog alligevel givet dem lidt snor, og er pænt faldet i søvn i min lift. Kun af en årsag. Jeg skal varme op til besøg kl.14. Mors gode veninder, "moster" Sara og "moster" Aino kommer, og så er både mor og jeg jo nødt til at være lidt friske i det. Det tænker jeg. Mon de har kage med? Alle er helt pjattede med at tage kage med. Mor trænger da også til at blive fedet lidt op, hun er blevet så tynd, efter hun "poppede" mig.


Hejsan....

fredag den 20. juli 2007

Lamaze-universet og mig

Så er jeg her igen! Nå, hvor kom vi fra? I går var der fuld grillhygge med morfar og "onkel Hans". Jeg var ikke så meget for at falde helt til ro, jeg mener, de sidder der med røde bøffer og andet lækkert, og så forventer de, at jeg skal sove? Næ, næ, jeg skal da følge med, og se hvad der sker. Jep.


Så blev det fredag og jeg er 15 dage. Sikke tiden går. Min mor har fået det lidt bedre, det er jeg glad for, så smiler hun mere til mig;-) I dag skulle vi på besøg på fars arbejde. De kalder det cirkus, men altså, der var hverken elefanter eller noget andet af den slags, bare en masse flinke mennesker, der syntes, jeg var mægtig fin, sød og lille. Jeg boblede lige fra mor og far satte mig i autostolen, hele vejen igennem besøget, næsten, og vågnede ikke engang da mor Bente, kendt for sine gode kager, holdt mig. Hun smeltede helt væk, og syntes jeg var enormt sød. Nå, men jeg fik en hulens masse gaver, TinyLove aktivitets-tæppe, Lamaze skildpadde, ko-rangle, sokker og musikspejl. Altså, jeg glæder mig, til far får samlet min kravlegård, så mor kan fæstne alle de spændende Lamaze-gaver, og jeg kan ligge og kigge på dem, når jeg skal øve mig i at løfte mit hoved. Jeg var også så heldig, at Karen, Steens kone, havde hjemmestrikket til mig. Det er godt nok kræs. En dejlig bluse og et tæppe. Skønt, det glæder jeg mig, til jeg kan bruge. Tak til Karen for det smukke hjemmestrikkede, jeg må huske at stikke hende et smil, når jeg ser hende engang.


Vel hjemme igen, efter at mor og far havde smovset i frokost, kaffe, cola og kage, ja, ja, der er, nogen der kan, tænk, så mødte vi vores naboer, der var på vej hjem fra camping-ferie i udlandet. De havde været væk i mange dage, og mor og far var glade for at se dem. De havde en rigtig stor campingvogn med, sikke en ordentlig én. De studerede mig grundigt, og deres lille dreng, Stig, var lige med inde og kaste lidt bold med min hund Bazooka, inden han skulle ind og hjælpe med at pakke ud.

Så var det madtid. Uhm, først lidt bryst til forret, dernæst hovedretten, der bestod af 80 ml. modermælks-erstatning, og så sluttede jeg af med en gang Brentan - jeg har nemlig været så heldig at få trøske. Det er dog næsten væk. Brentan´en smager af appelsin, og det kan jeg ret godt lide, smask, smask.


Sent på eftermiddagen besluttede jeg mig for at være sådan lidt urolig, det er muligvis min mave, der driller, ved det ikke helt. Ihvertfald var det ikke rigtig nok at ligge hos far og hygge. Mor mener, at vi skal ud og køre en lang tur i aften. Jeg håber bare, at mit mavepostyr er ovre til den tid, for de ture plejer at være så hyggelige. Mon mor og far får tid til at bade mig idag? De har truet med det en del dage, men endnu ikke haft tid - jeg ser frem til at finde ud af, hvad sådan et bad er for noget.


Mavesure-hilsner fra Nora

torsdag den 19. juli 2007

Sikke et hurlumhej af oplevelser;-)


Når man er en Nora, så bruger man det meste af sin tid på at spise og sove. Når man ikke lige har ondt i maven. Det er træls. Så ligger man bedst på mors eller fars arm, og venter på at det går over.
Der er jo sket en hulens masse, siden jeg kom til verden, så meget at min mor slet ikke kan holde styr på det hele. Jeg har dog tjek på det. Mor virker en anelse træt, det er synd for hende. Hun siger også, at hun er blevet så tynd og føler sig lidt udbrændt. Det koster lidt at få sådan en præmie-pige som mig, og jeg er sikker på, at mor nok skal blive frisk igen.
På billedet ser du mine to glade og evigt trætte forældre og så lille søde mig. De er helt rare mor og far, og hvis jeg kan komme til det, vil jeg allerhelst være på brystet eller armen af en af dem, ja, man forstår jo det der, med at sno dem om sin lillefinger. Mor synes dog, at jeg har godt af at sove i min Emmaljunga, ude under æbletræet, og ved I hvad, det er ikke helt tosset. Så kan jeg nemlig høre grenene i blæst og se alting vugge deroppe. Og ikke mindst, så kan jeg høre fuglene synge. Apropo synge, så er far helt skør. Han kan finde på at tralle og synge, når jeg er ked af det. Første gang han gjorde det, blev mor sådan lidt forskrækket i det, men jeg syntes nu altså, det var ret skægt. Han er sjov ham far. I dag er han blevet sendt i Bilka for at købe ind. Ham min far går meget op i det praktiske, efter jeg er kommet. Mor synes, han er blevet så effektiv, det tror jeg, hun er ret godt tilfreds med. Bortset fra, at hun indimellem synes, at der er andre ting, end lige de praktiske, der kommer først. Det forstår far ikke altid, men han er jo også en mand, de er godt tossede, og mægtig rare, sådan nogle mænd.
Sundhedsplejersken var her igår. Hun er fint tilfreds med mig. Jeg havde taget 200 gram på siden sidste uge, det syntes hun var ret flot. Mor og far var glade, og så fik de snakket en masse om mors bryster med hende der sundshedsplejersken. De er ikke så tilfredse med de der bryster, selv er jeg godt tilfreds, jeg synes, de er ok lækre, det er bare ikke altid, at der er åbent for mælkehanen, men jeg, jeg sutter alligevel. Jeg er, det de kalder, meget suttelysten. Så derfor har jeg fået min egen sut. Den er ret cool, sådan helt lyserød. Den driller mig dog lidt, så indimellem kan jeg altså godt blive ret gnaven. Det hele bliver dog hurtigt godt igen.
Idag kommer ham min morfar Poul, og "onkel" Hans og griller en lækker steg på Weberen sammen med mor og far. Jeg glæder mig til at se dem. Mor og far har vist også brug, for at lave noget andet end at pusle om mig og vaske stofbleer. Det er jo fair nok.
I dag fylder jeg 14 dage. Mine forældre kan slet ikke fatte, at jeg allerede er hele 2 uger, de synes tiden flyver afsted. Jeg er blevet lidt mere vågen, og jeg har også vist dem, at jeg er god til at løfte mit hoved. Min mor håber, at far snart samler kravlegården, så jeg kan ligge og øve mig lidt i at bevæge mig, det må jeg nemlig godt.
Glemte helt at fortælle, at vi på hospitalet fik de første besøg. Mormor var der sammen med granonkel Søren og grantante Torun, og så var der min farmor og farfar. De er alle sammen interessante og søde, men jeg sov fra det hele. De havde flotte blomster med. Senere, da mor havde tudedag ( dem havde hun nogle stykker af, men jeg forstår det, for jeg kan jo selv blive ret ked af det) kom "onkel" Robin og "tante" Camilla på besøg, sammen med mine kommende buddies, Oline og William. De er lidt ældre end mig, men ikke mere, end at vi kommer til at kunne lege sammen. Jeg blev dog ret ked af det, da de var der, så det var vist en kort fornøjelse. Det var vist mere, fordi farmand trængte til at se nogle mennesker. Mor ville ikke se nogen, hun tudede bare hele tiden. Stakkels mor. Nu gør, hun det ikke så meget mere, kun indimellem. Hendes humør er ved at blive bedre, men jeg gør nu også, hvad jeg kan, for at muntre hende op. I ved, skæve smil og sådan noget, det kan mødre slet ikke stå for. Min onkel Lars og kusine Maria og Anna kom også forbi på mors tudedag. Vi tog en masse billeder, de var sjove, der var jeg vågen og frisk.
Som sagt, der er sket så meget, siden vi kom hjem fra hospitalet. Mor og far var lidt stressede på vej hjem, jeg ignorerede det og sov hele vejen i min autostol. Sagen var nemlig, at vi skulle i BabySam, helvede på jord, som mor og far kalder det, og købe alle de ting, vi manglede til mig derhjemme. Ja, jeg er altså sådan ret forkælet og priviligeret. Det var noget med malkemaskine og en masse sutteflasker og modermælkserstatning, for jeg skulle jo have noget at spise. Da vi kom helt hjem, ventede mormor der, sammen med mine to hunde Bazooka og Baloo. Hun er sød hende mormor. Hun havde passet huset og hundene en hel uge, og havde gjort rent og pudset vinduer og meget andet. Mor og far ved slet ikke, hvad de skulle have gjort uden hendes hjælp. Og nu vil hun ikke engang have en gave, som tak for hjælpen. Hun siger, jeg er gave nok, men den lader vi os ikke spise af med, vi skal nok finde på noget, at overraske hende med.
Mormor blev en dags tid, hun elsker at sidde med mig, og kigge på mig. Jeg synes nu også, hun er ret kær. Det er rart med sådan en mormor. Hun har foræret mig det kæreste lillepige-tøj, og så er det også mormor, der har givet mig min Tarok-seng. Den står inde på mit værelse, jeg har ikke brugt den endnu. Indtil videre sover jeg i min lift ved siden af mor og fars seng. Men de har vist nogle bagtanker, med at jeg skal vænne mig til mit eget værelse, sådan rent sovemæssigt. Det bliver vi nu flere om af bestemme...
Dagen efter vi kom hjem, skulle mormor hjem. Hun skulle til frisøren. Det passede meget fint, for vi skulle have første besøg af sundhedssygeplejersken. Hun hedder Merete og er en sjov én. Hun pakker mig ind i en stofble og vejer mig, det synes jeg er lidt irriterende. Ellers er hun meget flink. Mor og far kan godt lide hende.
Fredag den 13 var vi alle til tjek på hospitalet. Jeg skulle vejes, høretestes og have taget nogle blodprøver. De der blodprøver, hold jer væk fra dem. Jeg har fået taget så mange, at så snart jeg mærker én eller anden spritte min fod af, ja så sætter jeg ind med alle sirener. Mor og far forstår det godt, de synes også, jeg har været rigeligt igennem. Nå men altså, det gik ok, og bagefter fik vi frokost på barselsafdelingen, det syntes mor og far var dejligt. Om aftenen kiggede Robin og Camilla forbi, I ved, dem med tvilllingerne. De havde en masse tøj med, som mor og far blev vældig glade for, og tænk, så fik jeg en gave. Min første dukke, Lamaze-dukken Emily, den er jeg drønglad for, og den skal hænge i min kravlegård. En pige kan aldrig få for mange dukker, eller pony´er for den sags skyld. Mor og far laver sjov med, at lige om lidt, er jeg blevet så stor, at jeg skal have en knallert. De er godt skøre. Og tænk, de taler allerede om at lave søskende til mig, jeg synes lige, de burde tage en slapper. Tænk at mor ikke har lært meget, at de der ve-dage og alt det der ballade på Herlev. Men hun mener det jo godt mor, og ja, engang når jeg har fået en pony og sådan noget, så vil det da være ok med nogle søskende, indtil videre vil jeg altså have mor og far for mig selv. Basta.
Søndag den 15 havde min olde fødselsdag, mor og far ringede og sang for hende. Herre jemini, nej, ok, det er meget rart, når de synger. Mormor, farmor og farfar kom til frokost klokken 13. De havde bleer og gaver med, de er altså ganske rare. Mormor og farmor lavede frokosten, mor og far havde købt ind, og så hyggede vi os rigtig. Da mor skulle vise dem, at vi godt kunne finde ud af det med brysterne, ja så lavede jeg en farlig ballade og ville slet ikke vise det frem. Mor skal jo ikke tro for meget vel, de bryster er mine og jeg bryder mig om, at alle mulige kigger på dem.
Ja, I kan jo nok høre, at der er sket en masse;-) Nå, jeg må rende, jeg skal lige holde øje med at hende mor får søvn, mad og drikke nok, for hun er altså ikke helt på toppen. Man skal være lidt efter hende;-)
Lørdag slappede vi af derhjemme. Mor og far skal jo lige lære mig at kende, det tager lidt tid, for jeg er sådan en løjerlig én;-)

tirsdag den 17. juli 2007

Det er mig, der er Gajolen...

Halløjsa!

Her er jeg! I 9 måneders tid hed jeg Gajolen, nu er jeg Nora. Jeg kom til verden på Herlev Hospital den 5. juli 2007 kl.20.55 - og det var en ret drøj omgang for mine forældre og jeg, ja altså især min mor og jeg, men ham min far syntes nu heller ikke, det var særlig skægt.
Fra tirsdag til torsdag havde min mor, det de kalder veer. Hun blev sådan ret træt i det. Endelig torsdag formiddag tog de imod os, ja altså far og mor, og så mig, maven, på fødegangen. Min mor tryglede dem om noget, de kalder et kejsersnit, men det ville jordemoder Kirsten ikke høre tale om, hun stod fast på noget, de derude kalder epiduralblokade. Mor kunne ikke få sin vilje, men hun syntes ret godt om den der epi-noget, når nu det ikke kunne være anderledes. Efter de mange timers veer var hun sådan set til at feje op og smide ud, ja sådan siger hun selv. Hun så altså heller ikke for frisk ud. Nå men, mor fik sådan en blokade der, og der den skulle lægges var far altså ved at gå ud af sit gode skind. Han syntes, det var ret ubehageligt. Det var noget med nogle bivirkninger, han frygtede. Jeg forstår mig ikke på den slags, men altså, de gjorde jo en frygtelig masse i processen med at få mig ud.
Det var ikke helt nemt. Mor fik noget ve-stimulerende noget, og så fik hun det pludselig meget skidt og fik høj feber. Jeg ved ikke hvorfor, men det skulle så gå ud over mig, og min puls steg og steg. Vi fik penicilin. Jeg ved ikke. hvad det skal gøre godt for, men altså, jeg havde jo heller ikke så meget at sige. Til slut i forløbet fik mor sådan nogle presseveer, kender I dem? Det gik sådan set også ud over mig, ihvertfald skulle jeg ud af mor, og det var frygteligt trangt og egentlig ikke særlig rart. Men hun var god til at presse, hende min mor, veerne var bare ikke gode nok. Og så ville hun hele tiden presse, når hun ikke måtte. Det synes jeg er noget pjat. Hun råbte også en hel del. Ja, altså, hun er ret højtråbende hende min mor, eller ihvertfald lige der. Men det er ok, det var også en drøj omgang for hende.
På grund af alt det der feber og en masse andre komplikationer, ja så fik jeg det altså sådan lidt halvskidt - I ved, høj puls og sådan noget. Derfor besluttede jordemoder Lise og læge Katrine, at jeg skulle tages med cup. Det kan jeg ikke anbefale, det var højst ubehageligt. Det tror, jeg egentlig også min mor og far syntes - ihvertfald har far vist aldrig set mor rejse sig op og skrige sådan igennem. Ja, mors lunger fejler bestemt ikke noget. Ud kom jeg. Puh ha, for en omgang.
Kl.20.55 var jeg der, og så kom jeg op og fik ilt, og ham min far kiggede og kiggede på mig. Jeg nåede også lige en tur over hos mor, men det skulle gå lidt stærkt, for hende min mor mistede 1½ liter blod, fordi noget de kalder en moderkage ikke ville give slip. Det var ikke så heldigt. Mor røg babu babu afsted. Hun skulle sove sagde de, og imens fjernede de hendes moderkage, der havde drillet ved at sidde halvt fast. Imens mistede mor ialt 3,5 liter blod, så hun var altså noget medtaget. Hun lå lang tid, mange timer og dasede den af på et sted, der hedder opvågningen. Hrm... Ikke så smart når jeg skulle have noget at spise vel! Far har nemlig ikke de der bryster. Til gengæld var han god til at passe på mig, ham far. Jeg fik lov at ligge på hans bryst, og vi hyggede os egentlig ret godt.
Om natten blev far og jeg overflyttet til barselsafdelingen, og tænk, så kom mor ved 01.30 tiden. Hun smuttede ud af sengen og introducerede mig for de der bryster, selvom hun egentlig var ret groggy. Sygeplejersken syntes vist at min mor skulle have taget den lidt mere med ro, men min mor er ret stædig, og hun havde besluttet sig for, at jeg skulle lære de der bryster at kende. De er egentlig også temmelig rare at have med at gøre.
Min mor og far og jeg lå på barselsafdelingen i en hel uge. Ja, det var altså lang tid. Det var fordi fødselsforløbet havde været, noget de kalder kritisk, og så drillede mors bryster mig. Det gør de sådan set stadig, så nu får jeg sådan en flaske med guf i, det sluger jeg lige i en ruf. Uhm... Jeg kan dog stadig godt lide mors bryster, også selvom de driller mig. Eller også er det mig, der driller dem, det ved vi ikke rigtig endnu.
Vi har været hjemme siden i onsdags, og mor og far er ved at lære mig at kende. De har puslet og passet mig, og jeg har fået lov at se en masse af det der Tour De France, sådan noget sjovt noget, hvor en masse mænd cykler afsted op af nogle bjerge. Der er også en dansker med, han klarer det sådan set ret godt. Nå, men altså, jeg sover jo også en masse, det er dejligt, det kan jeg anbefale.
En lille beretning her fra mig, og nu må jeg smutte, for mor og far har lovet mig en lang tur i Emmaljunga´en, sammen med mine to hundebasser, Bazooka og Baloo. Jeg elsker de der ture i min fine barnevogn, det vugger så dejligt.
Hvis jeg får tid, skriver jeg igen i morgen, det kommer an på om mor og far giver mig lov, de har frygteligt travlt med en masse ting - noget med en masse stofbleer, der skal vaskes og sådan noget.

Jeg er Nora, følg min gøren og laden, min filosoferen over livet, mine daglige gøremål og beskrivelsen af livet med mine forældre;-)