Det er mig, der er Gajolen...

Halløjsa!

Her er jeg! I 9 måneders tid hed jeg Gajolen, nu er jeg Nora. Jeg kom til verden på Herlev Hospital den 5. juli 2007 kl.20.55 - og det var en ret drøj omgang for mine forældre og jeg, ja altså især min mor og jeg, men ham min far syntes nu heller ikke, det var særlig skægt.

Fra tirsdag til torsdag havde min mor, det de kalder veer. Hun blev sådan ret træt i det. Endelig torsdag formiddag tog de imod os, ja altså far og mor, og så mig, maven, på fødegangen. Min mor tryglede dem om noget, de kalder et kejsersnit, men det ville jordemoder Kirsten ikke høre tale om, hun stod fast på noget, de derude kalder epiduralblokade. Mor kunne ikke få sin vilje, men hun syntes ret godt om den der epi-noget, når nu det ikke kunne være anderledes. Efter de mange timers veer var hun sådan set til at feje op og smide ud, ja sådan siger hun selv. Hun så altså heller ikke for frisk ud. Nå men, mor fik sådan en blokade der, og der den skulle lægges var far altså ved at gå ud af sit gode skind. Han syntes, det var ret ubehageligt. Det var noget med nogle bivirkninger, han frygtede. Jeg forstår mig ikke på den slags, men altså, de gjorde jo en frygtelig masse i processen med at få mig ud.

Det var ikke helt nemt. Mor fik noget ve-stimulerende noget, og så fik hun det pludselig meget skidt og fik høj feber. Jeg ved ikke hvorfor, men det skulle så gå ud over mig, og min puls steg og steg. Vi fik penicilin. Jeg ved ikke. hvad det skal gøre godt for, men altså, jeg havde jo heller ikke så meget at sige. Til slut i forløbet fik mor sådan nogle presseveer, kender I dem? Det gik sådan set også ud over mig, ihvertfald skulle jeg ud af mor, og det var frygteligt trangt og egentlig ikke særlig rart. Men hun var god til at presse, hende min mor, veerne var bare ikke gode nok. Og så ville hun hele tiden presse, når hun ikke måtte. Det synes jeg er noget pjat. Hun råbte også en hel del. Ja, altså, hun er ret højtråbende hende min mor, eller ihvertfald lige der. Men det er ok, det var også en drøj omgang for hende.

På grund af alt det der feber og en masse andre komplikationer, ja så fik jeg det altså sådan lidt halvskidt - I ved, høj puls og sådan noget. Derfor besluttede jordemoder Lise og læge Katrine, at jeg skulle tages med cup. Det kan jeg ikke anbefale, det var højst ubehageligt. Det tror, jeg egentlig også min mor og far syntes - ihvertfald har far vist aldrig set mor rejse sig op og skrige sådan igennem. Ja, mors lunger fejler bestemt ikke noget. Ud kom jeg. Puh ha, for en omgang.

Kl.20.55 var jeg der, og så kom jeg op og fik ilt, og ham min far kiggede og kiggede på mig. Jeg nåede også lige en tur over hos mor, men det skulle gå lidt stærkt, for hende min mor mistede 1½ liter blod, fordi noget de kalder en moderkage ikke ville give slip. Det var ikke så heldigt. Mor røg babu babu afsted. Hun skulle sove sagde de, og imens fjernede de hendes moderkage, der havde drillet ved at sidde halvt fast. Imens mistede mor ialt 3,5 liter blod, så hun var altså noget medtaget. Hun lå lang tid, mange timer og dasede den af på et sted, der hedder opvågningen. Hrm... Ikke så smart når jeg skulle have noget at spise vel! Far har nemlig ikke de der bryster. Til gengæld var han god til at passe på mig, ham far. Jeg fik lov at ligge på hans bryst, og vi hyggede os egentlig ret godt.

Om natten blev far og jeg overflyttet til barselsafdelingen, og tænk, så kom mor ved 01.30 tiden. Hun smuttede ud af sengen og introducerede mig for de der bryster, selvom hun egentlig var ret groggy. Sygeplejersken syntes vist at min mor skulle have taget den lidt mere med ro, men min mor er ret stædig, og hun havde besluttet sig for, at jeg skulle lære de der bryster at kende. De er egentlig også temmelig rare at have med at gøre.

Min mor og far og jeg lå på barselsafdelingen i en hel uge. Ja, det var altså lang tid. Det var fordi fødselsforløbet havde været, noget de kalder kritisk, og så drillede mors bryster mig. Det gør de sådan set stadig, så nu får jeg sådan en flaske med guf i, det sluger jeg lige i en ruf. Uhm... Jeg kan dog stadig godt lide mors bryster, også selvom de driller mig. Eller også er det mig, der driller dem, det ved vi ikke rigtig endnu.

Vi har været hjemme siden i onsdags, og mor og far er ved at lære mig at kende. De har puslet og passet mig, og jeg har fået lov at se en masse af det der Tour De France, sådan noget sjovt noget, hvor en masse mænd cykler afsted op af nogle bjerge. Der er også en dansker med, han klarer det sådan set ret godt. Nå, men altså, jeg sover jo også en masse, det er dejligt, det kan jeg anbefale.

En lille beretning her fra mig, og nu må jeg smutte, for mor og far har lovet mig en lang tur i Emmaljunga´en, sammen med mine to hundebasser, Bazooka og Baloo. Jeg elsker de der ture i min fine barnevogn, det vugger så dejligt.

Hvis jeg får tid, skriver jeg igen i morgen, det kommer an på om mor og far giver mig lov, de har frygteligt travlt med en masse ting - noget med en masse stofbleer, der skal vaskes og sådan noget.