Kære familie, kære venner
Så er det igen blevet tiden til en års-status her fra Lygum Siewertsen-residensen. Tænk, endnu et år er igen gået, synes de flyver afsted de år.
Vores 2010 lagde rigtig skidt ud, vi mistede jo Jacobs far i januar,knap havde vi sundet os, før Jacobs mor blev syg med kræft og måtte opereres, i forebyggende behandling efterfølgende mm, og så fik vores ældste hund Bazooka konstateret aggressiv kræft. Det var som at bestige et bjerg i orkan. De triste nyheder blev bare ved med at vælte ned over os. Vi forsøgte at sunde os ovenpå Eriks død, mens Hanne forsøgte at komme sig efter operation og gik i kemobehandling. Jeg troede konstant, at jeg skulle gå i fødsel, højgravid og nedtrykt, plukveerne bed, og flere gange, troede vi, det var op over. Men heldgvis ventede den lille Albert trygt med at komme ud. Kort før termin måtte vi sige farvel til Bazooka og tage den svære beslutning, som den slags jo er. Men der var ingen vej tilbage, behandlingen virkede ikke, og hun begyndte at trække sig mere og mere ind i sig selv. På dagen for turen til dyrlægen blev der spillet bold og leget, og Jacob og Bazooka var en lang tur ved stranden. Vi sagde et storslået farvel med maner, og tudbrølede i en hel uge efter. Endnu savner vi både farfar og Bazooka helt enormt, vi snakker om dem, vinker indimellem op til månen og stjernerne, hvor de sidder sammen og holder øje med os. Minderne kan ingen tage, og tiden læger nok også alle sår, men det er svært at sunde sig, svært at miste, og sådan vil det nok altid være.
I tiden efter forsøgte vi at glæde os til Alberts ankomst. Og så kom den lille Albert med ekspresfart, 4 timers ekspedit fødsel, men en nærmest fødende mor ankommende på barselsgangen. Vi takker guderne for vores Doula Kristina, hun var med til at gøre oplevelsen stor, det var en fantastisk fødsel, sådan at se den lille Albert Stjernekigger ankomme, på trods af alle odds om stjernekiggere – men de 2 timers pressefase krævede da også sit:-)
Vi tilbragte kun dag 1 på hospitalet, så gik det hjem på 2. dagen til en ventede
storesøster, mormor og Baloo – netop ankommet til hjemmet fik Nora noget maveonde og opkast, så det var et par festlige dage, gud ske tak og lov for at mormor var der. Så var vi en større familie, og den første tid med lille Albert var dejlig og krævende, som sådan én nu er.
Storesøster Nora var meget stolt og glad, og det er hun heldigvis stadig. At se søskendekærlighed i fuldt flor er en stor oplevelse, og det bliver kun bedre dag for dag. I dag kunne jeg høre dem grine med hinanden og lege i stuen, mens jeg gik og ryddede op. Fantastisk, når man påtænker, at Albert kun er knap 9 måneder, men at han jubler og griner over sin søster, bare hun smiler eller danser, og at hun synes, det er helt fantastisk sjovt at underholde ham, snakke med ham og lege med og omkring ham. Det er skønt, og hårdt, at være en større familie – men det vil helt sikkert blive nemmere jo ældre de begge bliver.
I øjeblikket er de begge i en alder, hvor der prøves grænser af. Albert har lige pludselig fundet ud af, at han partout ikke vil sove om aftenen, det kære lille barn vræler og skaber sig. Farmand har ihærdigt stået med ham, puttet ham, holdt ham i hånden osv, og kørt ture med barnevognen, når det blev for meget.
Her til aften puttede farmand og Nora sig i soveværelset, og så påbegyndte mor og Albert legen ”Go´nat og sov godt”-Albert – hvor man går ind med et par minutters mellemrum, gir en tår at drikke, putter, nusser, kysser, beroliger og siger godnat. 30 minutter tog det, så forstod den lille trætte mand, at det blev altså ikke anderledes, og så kapitulerede man. Det tager sikkert et par dage endnu, men mon så ikke, det kører af sig selv. Det tror den naive mor:-) Ellers så kan der nok stå en feltseng og lidt dåsemad på kontoret ik:-)
April og maj blev primært brugt herhjemme, Albert var lille og blev ammet, vi voksede og vænnede os til at være mange. Nora trivedes i sin storesøsterrolle, og foråret var for alvor over os. Vores blæksprutte Nanna gik til hånde med rengøring og lidt hjælp til pasning i ny og næ. Da Albert var 5 uger gammel tog forældrene til Kashmir-koncert og hyggede sig, det var nok aldrig sket med 1. barn, jow jow, man bliver klogere. De går jo ikke i stykker. I påsken ledte vi efter påskeæg, for påskeharen havde været her. I maj var vi til konfirmation hos Anna alle sammen, en rigtig dejlig dag. I maj flyttede vi også vores oldermor her til Sjælland, nu er hun tættere på, og det har givet os mulighed for at besøge hende noget mere, det er vi glade for. Og hun er ellevild med sine oldebørn, så vi vil rigtig gerne give hende muligheden for at være sammen med dem, den tid håber vi bliver oftere i det nye år.
I juni tog vi på ferie, kør-selv til München 2 dage, videre til Østrig 10 dage og over Berlin , hvor vi fejrede Noras 3 års føs´dag, og så hjem igen, til fest og fejring herhjemme med både familie, mødregruppe, venner og børnehavekammerater. I august holdt vi en pragtfuld barnedåb i haven med helstegt pattegris, dejlige gæster og myg – jo sommeren var virkelig i festernes tegn.
Det er skønt at omgive sig med mennesker, man holder af, og vi er så heldige at have en masse dejlige venner og en skøn familie – den slags kan ikke købes for guld, så det takker vi rigtig mange gange for.
September måned var farmors føs´dag og flytning for faster Kaya, der desværre også er syg, al den sygdom er vi trætte af. Meget. September var også mors sidst måned på barsel, for i slutningen af oktober, efter at have fejret mormors føs´dag på cafeen i Glumsø, en dejlig aften, ja så skiftede mor og far roller, og nu går Jacob hjemme med Albert, mens vi venter på at han skal starte på Kaninstuen, ved siden af søsters stue, efter juleferien. Mor sluttede sin barsel af med at kæmpe en brav kamp for ungernes institution Hvidtjørnen, som politikerne ville fusionere med en anden lille institution, så i dag sidder jeg i formandssædet i forældrebestyrelsen der og er med i et spændende stykke arbejde – noget nyt og interessant.
Det var dejligt at komme tilbage på arbejde, og Jacob har nydt at være hjemme, koble af og have tid for sig selv. Efter et par uger på arbejdet døjede jeg dog desværre med 3 uger fyldt med forkølelse, halsonde og bihulebetændelse, hovedpine, let feber og andet hyggeligt, som så mange danskere denne sæson. Jeg var så dum at gå på arbejde i 1½ uge, så det tog rigtig lang tid at blive rask. Ja, sygdom kan man ikke bruge til meget, til gengæld fik jeg set de 24 afsnit af Matador, så tak til Heidi for lån:-)
December er juletid og hyggetid. Vi har bagt lidt lækkerier til at tage med på juleferie hos gudfar Søren, der er ved at komme sig efter et cykelstyrt, der også krævede en operation og længere tids sygefravær. Rigtig træls. Sygdom vig bort! Nora har lige været med mormor på weekend hos gudfar Søren, og ”de legede gemmeleg og jeg blev meget forskrækket” - gudfar Søren er nemlig alletiders værre lege-monster:-)
Året er ved at rinde ud, vi fejrer jul i familiens skød og nytår herhjemme, mens vi ønsker for næste år, at det ikke byder på grimme overraskelser med sygdom og andet grumt, at der bliver mere tid til det nære og knap så meget travlhed. Det kræver nok færre aftaler i kalenderen, og vi vil gerne sætte lidt mere tid af til motion, til de voksne, eventuel via familiemotion. Tid til de voksne er også et koncept, vi gerne vil brygge videre på.
Fremtidsplaner har vi skam også, jeg vil gerne starte på noget efteruddannelse, for at styrke min faglige profil, det gøres via fjernundervisning hos netau med eksamener på Niels Brock, så må vi se, hvordan det er, og hvordan det går. Starter på faget kommunikation til februar 2011. Jacob kunne godt tænke sig nye udfordringer, så vi må se, hvad der sker i 2011. Vi drømmer om at sælge vores hus og købe et større, gerne i Brøndby. Ellers ønsker vi os et harmonisk hverdagsliv med oplevelser til alle, og tid til alles behov, både de voksnes og børnenes. Alberts første år som vuggestuebarn starter, og Nora er efterhånden ved at være et af de mellemstore børn på Krokodillestuen. Før man ser sig om skal de konfirmeres:-)
Igen i 2011 ønsker vi os dejlige oplevelser med familie og venner. Jacob vil gerne tage sin certificeringer rent fagligt, jeg vil gerne have mere tid til læsning, og begge drømmer vi nok om at få gang i lidt litterær blogning på www.bookworm.dk
Vi ønsker alle jer, alle dem vi holder af, en rigtig dejlig december, en glædelig jul med masser af kærlighed og guldstunder, og et funklende flot og festligt nytår – måtte jeres fortsætter og ønsker for det nye år gå i opfyldelse – og må I have det trygt og godt sammen med jeres kære.
Det ønsker vi jer – og sender jer masser af kram fra Åparken og den Lygum-Siewertsen ´ske residens.
Fra alle os, Grith, Jacob, Nora, Albert og Baloo, til alle jer, med stjernedrys og gode ønsker for det næste år.
