lørdag den 28. marts 2009

Min mamasan og den ekstra dejlig dag:-)

"Sikken´dejlig dag, det er i dag, da da da da".

Min far fægtede med ben og arme, inviterede på bøf-restaurant og købte Amarone til moar.

Telefonen glødede og mor snakkede mere end ellers. De smilede mere end ellers, mine forældre, selvom de smiler ret meget. Fjollede mere end ellers, selvom de nu ofte er vanvittigt fjollede, det meste af tiden. Ja faktisk!

Min moar har efter lang tids søgen fundet det der job, hun har ledt efter, og hun smiler rigtig, rigtig meget lige sådan nu. Det gør jeg også, helt som jeg plejer, og lidt mere til. For når det regner drypper det jo på degnen, og jeg er den lille frække degn:-)

Tillykke mamasan!

mandag den 23. marts 2009

Jeg er total flyvende!


Mor, far og jeg har holdt mandag. Altid en lidt hård dag i vuggeren. Og på arbejdet. Så kl.17 vel ankommet hjem, mens mor og far lige skal til at sippe kaffe, og jeg lige er blevet kørt rundt i trillebøren ude i haven, så foreslår far pludselig, at vi skal på mandagsudflugt. Far og jeg havde nemlig lige set en flyver ude i haven, ,altså oppe på himlen - og jeg elsker bare flyvere!

Så afsted gik det med os. Ud til Flyvergrillen naturligvis. Og er der noget bedre en mandag aften end to røde med brød og en masse flyvere! Nej vel.

Det var simpelthen bare så herligt. Masser af store flyvere, der kørte forbi, mens vi sad der og mæskede os. Far og mor fik bøfsandwich, og de hyggede sig. Rigtig meget.

På flyvergrillen har de rigtig mange fly, jeg pegede og gjorde ved, og var meget interesseret og begejstret. Og da vi havde spist, gik vi ud og op på et dæk ovenover, hvor vi kunne se flyene endnu bedre. Wauw. Men det bedste var nu turen på Flyvergrillens legeplads, wauw wauw wauw, sikke en rutchebane. Jeg kunne blive ved og ved, og grinede og grinede. Men far og mor synes bestemt, vi skulle hjem, for jeg skulle hjem og i nattøjet og puttes. Hold op da, hvor blev jeg stiktosset. Jeg vrælede løs i bilen. Mor fik beroliget mig med lidt putten, en bamse og noget 80´er musik.

Sikken en mandag! Og hold op, hvor jeg bare er stor fan af fly, rutchebaner og røde pølser!


PS. Tænk, når man står og råber på sin mormor ude i haven, fordi man vil have en tur i trillebøren, så kommer hun ikke! Det forstår jeg simpelthen ikke. Det var jo mormor, der startede alt det her med ture i trillebøren. Hvor mon hun er?

lørdag den 21. marts 2009

Nora som op- og hop-passer:-)


Så er det weekend, arbejdsweekend. Mor og far forsøger at få gang i bogsitet igen, så jeg har sagt ja til at passe mormor en lørdag-søndag. Vi råhygger. Nu har vi lige sovet, så er det frugt- og legetid. Senere, når mormor skal lave hakkebøffer med kartofler til, ja så skal jeg måske se mig en film? Noget tubbies ganske sikkert. Men hov, jeg skal jo også vise mormor, hvor god jeg er til at hoppe. 21 måneder gammel og en rigtig lille kænguru. Jeg hopper helst i mors og fars seng, men også gerne i sofaen, på samtlige gulvbrædder og meget andet, ja, anywhere goes.

Jeg giver også godnatkys nu, på opfordring. Jeg står på skammel og vasker hænder i badekarret, ja i det hele taget gør jeg en masse nyt i øjeblikket. Leger gerne længe og meget i haven og på min legeplads på terassen, mon ikke sommeren bliver skøn? Det tror jeg nok.

Nå, nu skal mormor lige se mit giganthop, vi hoppes ved:-)

søndag den 8. marts 2009

Kvalitetstid med mormor, februar 2009


Mormor kom ind og passede mig lørdag, søndag, da mor og far startede virksomhed op igen.
Vi legede og gjorde ved.
Tror mormor var lidt træt, da hun kørte hjem om søndagen, jeg, jeg var frisk som en havørn - det er da ingen sag at passe mormor, hun er jo så nem:-)

Søndagshygge hos Lygum Siewertsen


Jeg er ved at lære far at slappe af i sofaen med en god bog!

Ham min far, han er bare total griner....


Lang tid siden venner!


Jamen her er jeg så igen! Ja, det er svært at få tid til at holde jer alle up to date, har så travlt med at holde styr på mor og far.
Men i dag er det søndag, vi hygger, og jeg har leget rigtig meget med mit fine dukkehus. Og taget sjove billeder af min far, se indlæg om lidt.
Jeg er nu 20 måneder, vejer 10 kg og er en glad lille solskinspige, med et temperament, der virkelig siger spar to, nu her hvor jeg nærmer mig trods alderen. Far og mor har et rigtig sjovt år i vente:-)

Jeg er Nora, følg min gøren og laden, min filosoferen over livet, mine daglige gøremål og beskrivelsen af livet med mine forældre;-)