mandag den 23. juli 2007

Grøn allomin og kravlegårds-dukke

Så blev det mandag. Sort mandag. Jeg er nemlig rigtig ulykkelig. Maveonde. Dumme modermælkserstatning. Det er nemlig der, koen ligger begravet. I går aftes blev mor for alvor bekymret. Min gråd stressede hende, og hun ringede til Herlev, for at høre, hvad man kunne gøre ved maveballade. De havde glemt at fortælle mor, at man skal huske at supplere den almindelige erstatning med en gang syrnet erstatning en gang hver eller hver anden dag. Suk...

Så blev far sendt afsted til samtlige døgnapoteker i København og omegn. Efter lang tid kom han tomhændet hjem, der var ingen, der lå inde med grøn allomin. Det blev en vanlig dårlig nat. Alle var ulykkelige. Mor og far har siddet op og sovet med mig, og deres nerver er slidt pga. min gråd. Træls ik...


I dag kom far så afsted og fik købt grøn allomin til mig, og ved I hvad? Jeg har fået det mærkbart bedre her efter to måltider. Faktisk har jeg fået det så godt, at jeg har ligget og hygget mig i min kravlegård alene. Mor har hængt min første dukke på aktivitetstæppet, så jeg kan ligge og kigge på den, og høre lydene den kan sige. Meget interessant. Den hedder Emily, og jeg fik den af de flinke mennesker fra Køge, I ved, dem med tvillingerne Oline og William.


Nå, men på grøn allomin og med bedring i sigte. Jeg krydser fingre sammen med mor og far, for nu kunne vi altså godt bruge lidt ro og fred.


4 kommentarer:

mormor sagde ...

Hej lille Nora
Jeg håber sandelig, du har fået fred med maven og at den grønne alomin fortsat er et hit.
Kærlig hilsen mormor

Grith Lygum Siewertsen sagde ...

Mormor: Tja, det hjælper da lidt, og forhåbentlig snart meget mere, så vi kan få lidt ro her i huset. Mor og far virker en anelse trætte. Glæder mig til snart at se dig igen;-) God tur i sommerhus...

Mark Sederqvist sagde ...

Selvom det er en postgang for sent for Nora, så et lille tip til alle der har brug for døgnåbent apotek:

www.findsted.dk/doegnaabne-apoteker

Let at finde det nærmeste + beregne rute derhen.

Anonym sagde ...

meget interessant, tak

Jeg er Nora, følg min gøren og laden, min filosoferen over livet, mine daglige gøremål og beskrivelsen af livet med mine forældre;-)