Når man er en Nora, så bruger man det meste af sin tid på at spise og sove. Når man ikke lige har ondt i maven. Det er træls. Så ligger man bedst på mors eller fars arm, og venter på at det går over.
Der er jo sket en hulens masse, siden jeg kom til verden, så meget at min mor slet ikke kan holde styr på det hele. Jeg har dog tjek på det. Mor virker en anelse træt, det er synd for hende. Hun siger også, at hun er blevet så tynd og føler sig lidt udbrændt. Det koster lidt at få sådan en præmie-pige som mig, og jeg er sikker på, at mor nok skal blive frisk igen.
På billedet ser du mine to glade og evigt trætte forældre og så lille søde mig. De er helt rare mor og far, og hvis jeg kan komme til det, vil jeg allerhelst være på brystet eller armen af en af dem, ja, man forstår jo det der, med at sno dem om sin lillefinger. Mor synes dog, at jeg har godt af at sove i min Emmaljunga, ude under æbletræet, og ved I hvad, det er ikke helt tosset. Så kan jeg nemlig høre grenene i blæst og se alting vugge deroppe. Og ikke mindst, så kan jeg høre fuglene synge. Apropo synge, så er far helt skør. Han kan finde på at tralle og synge, når jeg er ked af det. Første gang han gjorde det, blev mor sådan lidt forskrækket i det, men jeg syntes nu altså, det var ret skægt. Han er sjov ham far. I dag er han blevet sendt i Bilka for at købe ind. Ham min far går meget op i det praktiske, efter jeg er kommet. Mor synes, han er blevet så effektiv, det tror jeg, hun er ret godt tilfreds med. Bortset fra, at hun indimellem synes, at der er andre ting, end lige de praktiske, der kommer først. Det forstår far ikke altid, men han er jo også en mand, de er godt tossede, og mægtig rare, sådan nogle mænd.
Sundhedsplejersken var her igår. Hun er fint tilfreds med mig. Jeg havde taget 200 gram på siden sidste uge, det syntes hun var ret flot. Mor og far var glade, og så fik de snakket en masse om mors bryster med hende der sundshedsplejersken. De er ikke så tilfredse med de der bryster, selv er jeg godt tilfreds, jeg synes, de er ok lækre, det er bare ikke altid, at der er åbent for mælkehanen, men jeg, jeg sutter alligevel. Jeg er, det de kalder, meget suttelysten. Så derfor har jeg fået min egen sut. Den er ret cool, sådan helt lyserød. Den driller mig dog lidt, så indimellem kan jeg altså godt blive ret gnaven. Det hele bliver dog hurtigt godt igen.
Idag kommer ham min morfar Poul, og "onkel" Hans og griller en lækker steg på Weberen sammen med mor og far. Jeg glæder mig til at se dem. Mor og far har vist også brug, for at lave noget andet end at pusle om mig og vaske stofbleer. Det er jo fair nok.
I dag fylder jeg 14 dage. Mine forældre kan slet ikke fatte, at jeg allerede er hele 2 uger, de synes tiden flyver afsted. Jeg er blevet lidt mere vågen, og jeg har også vist dem, at jeg er god til at løfte mit hoved. Min mor håber, at far snart samler kravlegården, så jeg kan ligge og øve mig lidt i at bevæge mig, det må jeg nemlig godt.
Glemte helt at fortælle, at vi på hospitalet fik de første besøg. Mormor var der sammen med granonkel Søren og grantante Torun, og så var der min farmor og farfar. De er alle sammen interessante og søde, men jeg sov fra det hele. De havde flotte blomster med. Senere, da mor havde tudedag ( dem havde hun nogle stykker af, men jeg forstår det, for jeg kan jo selv blive ret ked af det) kom "onkel" Robin og "tante" Camilla på besøg, sammen med mine kommende buddies, Oline og William. De er lidt ældre end mig, men ikke mere, end at vi kommer til at kunne lege sammen. Jeg blev dog ret ked af det, da de var der, så det var vist en kort fornøjelse. Det var vist mere, fordi farmand trængte til at se nogle mennesker. Mor ville ikke se nogen, hun tudede bare hele tiden. Stakkels mor. Nu gør, hun det ikke så meget mere, kun indimellem. Hendes humør er ved at blive bedre, men jeg gør nu også, hvad jeg kan, for at muntre hende op. I ved, skæve smil og sådan noget, det kan mødre slet ikke stå for. Min onkel Lars og kusine Maria og Anna kom også forbi på mors tudedag. Vi tog en masse billeder, de var sjove, der var jeg vågen og frisk.
Som sagt, der er sket så meget, siden vi kom hjem fra hospitalet. Mor og far var lidt stressede på vej hjem, jeg ignorerede det og sov hele vejen i min autostol. Sagen var nemlig, at vi skulle i BabySam, helvede på jord, som mor og far kalder det, og købe alle de ting, vi manglede til mig derhjemme. Ja, jeg er altså sådan ret forkælet og priviligeret. Det var noget med malkemaskine og en masse sutteflasker og modermælkserstatning, for jeg skulle jo have noget at spise. Da vi kom helt hjem, ventede mormor der, sammen med mine to hunde Bazooka og Baloo. Hun er sød hende mormor. Hun havde passet huset og hundene en hel uge, og havde gjort rent og pudset vinduer og meget andet. Mor og far ved slet ikke, hvad de skulle have gjort uden hendes hjælp. Og nu vil hun ikke engang have en gave, som tak for hjælpen. Hun siger, jeg er gave nok, men den lader vi os ikke spise af med, vi skal nok finde på noget, at overraske hende med.
Mormor blev en dags tid, hun elsker at sidde med mig, og kigge på mig. Jeg synes nu også, hun er ret kær. Det er rart med sådan en mormor. Hun har foræret mig det kæreste lillepige-tøj, og så er det også mormor, der har givet mig min Tarok-seng. Den står inde på mit værelse, jeg har ikke brugt den endnu. Indtil videre sover jeg i min lift ved siden af mor og fars seng. Men de har vist nogle bagtanker, med at jeg skal vænne mig til mit eget værelse, sådan rent sovemæssigt. Det bliver vi nu flere om af bestemme...
Dagen efter vi kom hjem, skulle mormor hjem. Hun skulle til frisøren. Det passede meget fint, for vi skulle have første besøg af sundhedssygeplejersken. Hun hedder Merete og er en sjov én. Hun pakker mig ind i en stofble og vejer mig, det synes jeg er lidt irriterende. Ellers er hun meget flink. Mor og far kan godt lide hende.
Fredag den 13 var vi alle til tjek på hospitalet. Jeg skulle vejes, høretestes og have taget nogle blodprøver. De der blodprøver, hold jer væk fra dem. Jeg har fået taget så mange, at så snart jeg mærker én eller anden spritte min fod af, ja så sætter jeg ind med alle sirener. Mor og far forstår det godt, de synes også, jeg har været rigeligt igennem. Nå men altså, det gik ok, og bagefter fik vi frokost på barselsafdelingen, det syntes mor og far var dejligt. Om aftenen kiggede Robin og Camilla forbi, I ved, dem med tvilllingerne. De havde en masse tøj med, som mor og far blev vældig glade for, og tænk, så fik jeg en gave. Min første dukke, Lamaze-dukken Emily, den er jeg drønglad for, og den skal hænge i min kravlegård. En pige kan aldrig få for mange dukker, eller pony´er for den sags skyld. Mor og far laver sjov med, at lige om lidt, er jeg blevet så stor, at jeg skal have en knallert. De er godt skøre. Og tænk, de taler allerede om at lave søskende til mig, jeg synes lige, de burde tage en slapper. Tænk at mor ikke har lært meget, at de der ve-dage og alt det der ballade på Herlev. Men hun mener det jo godt mor, og ja, engang når jeg har fået en pony og sådan noget, så vil det da være ok med nogle søskende, indtil videre vil jeg altså have mor og far for mig selv. Basta.
Søndag den 15 havde min olde fødselsdag, mor og far ringede og sang for hende. Herre jemini, nej, ok, det er meget rart, når de synger. Mormor, farmor og farfar kom til frokost klokken 13. De havde bleer og gaver med, de er altså ganske rare. Mormor og farmor lavede frokosten, mor og far havde købt ind, og så hyggede vi os rigtig. Da mor skulle vise dem, at vi godt kunne finde ud af det med brysterne, ja så lavede jeg en farlig ballade og ville slet ikke vise det frem. Mor skal jo ikke tro for meget vel, de bryster er mine og jeg bryder mig om, at alle mulige kigger på dem.
Ja, I kan jo nok høre, at der er sket en masse;-) Nå, jeg må rende, jeg skal lige holde øje med at hende mor får søvn, mad og drikke nok, for hun er altså ikke helt på toppen. Man skal være lidt efter hende;-)
Lørdag slappede vi af derhjemme. Mor og far skal jo lige lære mig at kende, det tager lidt tid, for jeg er sådan en løjerlig én;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar