Det der med tænder, ik, det er bare ik lige mig. Nej. De plager mig, hver gang, det er rigtig træls. Jeg får rød numse, bliver irritabel, får lidt småfeber og i den dur. Det er ikke i orden, det siger mor, at hun slet ikke har bestilt!
Nå men anyways der folkens, så måtte mor jo hende mig hjem fra vuggeren onsdag, for jeg var altså bare slet ikke frisk, var ikke kommet mig rigtig over weekendens efter-MRF-vaccine-feber, og kroppen var tung og træt, humøret trist og der var ikke lang til surmuleri og raserianfald. Så hentet blev jeg. Nøj, hvor var det skønt at komme med mor hjem. Men straks var vi hjemme blev det meget værre med mig, jeg jamrede mig og var ked og træt af det hele, i en grad mor ikke lige har set før. Og stakkels mor, der jo selv var sløj. Nå men hjem kom farmand, han blev beordret til vagtlægen med mig, for mor kunne knap høre min stemme, og ville have at jeg blev tjekket for halsbetændelse og i munden, for jeg klagede mig meget og havde tydeligt ondt i munden.
Heldigvis var ventetiden hos vagtlægen ikke lang, og far havde fået taget kamillete med til mig, som jeg pludselig fik rigtig meget lyst til. Han er fin til sådan noget med vagtlæger og sådan noget, ham min farmand, mor er bedre til det med vaccinerne, og jeg, jeg er altså god til begge dele og tager det hele i stiv arm siger de voksne. Vagtlægen kunne fortælle farmand, at jeg ikke havde lungebetændelse, men at MRF-vaccinen nedbryder imunforsvaret, og jeg havde fået en virus af en art, der havde givet mig blister på hele tungen, og så mente han, at der var noget med tænder.
Jo tak, for i de efterfølgende to dage har min mund løbet i vand konstant, og det føles som, siger mor og far, at resten af mine tænder bryder igennem nu! Jeg jamrede hele torsdagen og var ikke meget værd. Skulle være sød, for mor skulle til jobsamtale, og den slags er jo vigtig, men det tog mine tænder ikke hensyn til. Meget værre blev det senere og tænk, jeg jamrede mig hele natten til fredag, eller noget i den stil, for mor fik ikke lukket et øje, og det var den rene elendighed. Spise meget gjorde jeg jo heller ikke, og så bliver de der voksne jo bekymrede.
I dag fredag er det gået meget bedre. Mor og jeg har været syge sammen herhjemme, og hun har fået mig til at sove fint i min vogn, men min mund har rendt og rendt hele dagen, ja man har nærmest kunne tappe fra den. I dag har jeg lært et nyt ord, pludselig kan jeg sige "se".
Nå, men det var lige en update herfra, kindtænderne rider mig som en mare, men det værste lader til at være over nu, her til aften fik mor og far sushi, og jeg guffede lidt ris i mig, så mad er ved at være et hit igen. Og jeg har ændret ansigt igen, det gør jeg hver gang, jeg får flere bisser, så ser jeg pludselig 2 år ældre ud:-)
Hej fra kindtands-Nora, med en sej far, der er god til det med vagtlæger, og en super mor, der er jobhunter og venter på vigtigt svar, der helt sikkert kaster større julegaver af sig:-)
