Sådan går det her...

Så gik der lidt tid igen. Jeg har dødtravlt.

Det går stadig op og ned her, både med mig og med mine forældre. Jeg er blevet færdig hos kiropraktor Anders og er nu startet hos Zoneterapi Jan. Mor mener, at kunne spore en stærk reaktion hos mig på zoneterapien: under første behandling begyndte jeg at snorkboble, efterfølgende blev der lidt uro og derpå sov jeg som en sten, og så gik det rigtig godt. Her to dage efter blev jeg behandlet igen: under behandlingen var jeg meget urolig, græd og var vred, og efterfølgende har jeg haft en rigtig dårlig dag. Ingen søvn og meget uro, vrikken med kroppen, ubehag og generelt dårligt velbefindende. Således også for mor, der jo rigtig gerne vil have mig til at sove. Men nej, så nemt skulle hun ikke have det.

Mor havde ellers fortjent det. For hun var desværre dumpet sin køreprøve. Men pyt, hun prøver da bare igen. Hun er sej min mor. Hun ved, at hun dumper pga. nerver, og at hun generelt kører godt, så derfor klør hun bare på. Og så har hun en rigtig god og dygtig kørelærer, det hjælper jo også meget. Kørelærer-Søren har lovet mig hans søns aflagte vinterjakke og første flyverdragt, og det glæder jeg mig meget til.

Nå men altså, rigtig dum dag. Jeg har efter behandlingen bare haft det rigtig skidt og været rigtig ked af det. Selv far blev frustreret, og han plejer ellers at have en længere snor mhs. til frustrationer. Tilmed begyndte han over puslebordet, at snakke om at jeg da bestemt ikke skulle have nogle søskende. Mor trak på smilebåndet, for hun ved godt, at han ikke mener det. Han holder nu fast ved, at skulle hun nogensinde give ham tvillinger, så kører han i metro efter en hel karton smøger. Jeg forstår nok bare ikke deres humor.

Summa summarum, dagene går op og ned her, vi lever i forhåbningen om at zoneterapien hjælper og at mor består sin næste køreprøve om en lille uges tid.

Hej fra Nora, snart 8 uger;-)

PS. Er det ikke bare et super sjovt billede af mig og far;.)