Tiden går, klokken slår

Så er jeg tilbage. Ja, jeg har drøntravlt med at opdrage på mor, her efter vi er blevet alene, far er nemlig startet på arbejde igen. Ja, det gjorde han jo sådan set torsdag sidste uge. En masse er sket, jeg har bare ikke haft tid til at skrive dagbog, for der er altså meget at bestille med sådan en nybagt mor, der er jo meget hun skal lære, og jeg kan godt blive helt udmattet af det indimellem, så der bliver ikke rigtig tid til blogning. Tror mor har det ca. på samme måde, eller, rettere, hun virker faktisk lidt mere udkørt end jeg er, hvor utroligt det end kan lyde.

Nå men lige en kort update. Mor og jeg vinkede farvel til papa den torsdag. Det gik helt godt for far og mor med rutinerne op til natten før far skulle arbejde, det må man give dem. Jeg får min sidste flaske før natten ca. ved 23-24 tiden, og imens går far tur med hundebasserne - ja, de har regnet den godt ud mine forældre. For det meste går jeg ud som et lys af før-natte-flasken - og så kan mor bøvse mig af og give mig mave-massage, og så er de klar til at gå i seng ved 24-0.30 tiden. De har fundet ud af, at jeg sover bedst på fars bryst. Far kan nemlig fint sove, også selvom jeg rumsterer ret kraftigt på hans brystkasse - jeg sover nemlig ret uroligt pga. min dumme mave - og ja, den er stadig dum, dum, dum.

Jeg er blevet helt god til det der med at sove om natten. Mor og far kan være heldige og få 4-6 timers søvn, altså hvis de er rigtig heldige. Så vågner jeg som oftest ved 4-6 tiden, og er klokken mere end 5, ja så står de jo bare op, jeg mener, andet kan jo ikke svare sig, for fars alarm ringer alligevel klokken seks.

Mor er vist blevet overrasket. Hun kan jo sagtens klare at passe mig alene, ved ikke hvad hun havde regnet med, men hende min mor kan mere, end hun lige tror. Fredag skulle jeg starte hos kiropraktor-Anders, mor og fars gode kiropraktor i Valby. Det tog 10 minutter, og så var mor og far flået for 400 kroner, men de er ligeglade, de vil gøre hvad som helst for at jeg får det bedre.

Fredag aften havde vi besøg af Sus, Rolf og lille Astrid. Det var rigtig hyggeligt. Vi grillede, men spiste inde. Det var alletiders. Billeder følger senere. Og tænk, hende Astrid skal være storesøster til april, spændende ik...

Lørdag var der weekend-afslapning. Mor og far var trætte, og far skulle til fodboldkamp. Det var mor ikke helt tilfreds med, hun mente, at når far endelig havde fri, ja så skulle han være sammen med os. Men hun besindede sig og far tog til fodbold.

Om søndagen skulle vi have besøg af Gitte og lille Oscar. Mor og far havde travlt, der skulle nemlig laves snøfler, de hjemmelavede af slagsen. Den slags er vigtigere end at gøre rent, ja mor og far har styr på prioriteterne. Det var hyggeligt at se Gitte og Oscar. Oscar er lige fyldt et år, og han er helt vild med at rende rundt og pille ved ting og sager, og så elsker han hundebasser, det kom der meget sjov ud af. Tænk, også Oscar får en lille søskende, det er til januar. Ja, de er helt vilde med at lave små baby´er, alle mors og fars venner.

Mandag var en speciel dag. Allerede fra morgenstunden kom mormor på besøg, og ih, hvor vi hyggede. Billede følger også i et andet indlæg. Mormor er bare alletiders. Hun både skiftede mig, gik rundt med mig, og bedst af alt, vi satte mit klassiske musik på og tog os en ordentlig morfar på sofaen. Imens for mor rundt og fik lavet noget, ja tænk, hun drønede rundt ude i haven med en stor rød maskine. Hun kalder det, at slå græs. Sikke noget spøjst noget.

I dag er det tirsdag. Mor og jeg har været alene fra før klokken 9 til aften klokken 19.30, det var mor ikke helt tilfreds med, så far fik læst og påtalt. Klokken 17 skal man køre hjem fra arbejde og være sammen med sin familien, sådan ser mor på den sag. Far havde til gengæld thai-mad med hjem.

I morgen har far fri, og far og jeg skal til min sidste kiropraktor-aftale, så er vi færdige, og efter anbefaling starter jeg til zoneterapi. Zoneterapi-Jan kommer på mandag og behandler mor og jeg, det bliver spændende. Mor skal til lægen imorgen, igen. Hun bliver ved med at have rigtig, rigtig ondt i sin mave. Jeg håber sørme snart at mor er på højkant, så er det hele lidt sjovere. I morgen bliver jeg også startet op på mylicon-dråber, for tænk, eksperterne siger at jeg har en mild form for kolik. Sikke noget, mor ser helt træt ud, når man nævner ordet. Det er en drøj periode for mor og far, det her med mig og min kolik. Jeg får stadig ondt i maven, når jeg har fået mad, og nu har jeg to perioder mellem måltiderne, hvor jeg græder og har ondt og er helt utrøstelig. Mor og far gør hvad de kan. De giver massage, ligger mig på armen, prøver lidt af det hele, og ved efterhånden, hvad der virker, og hvad der ikke gør.

Det har været lidt hårdt for mor at være alene med mig. Det er noget med tilvænning, siger de. Mor ser bare træt ud og har ikke så meget overskud, tænk, hun når ingenting, hun får ikke blogget, skrevet mails, været på nettet, læst eller noget som helst, der er ikke tid, for hun har jo mig at passe på. Hun synes, det er hårdt, men hun vidste jo heller ikke, hvad hun gik ind til, og sådan er det, når jeg har ondt i maven. Hun har måtte sætte alt andet på standby, og selvom hun synes, det er noget af det hårdeste, hun har prøvet, så kigger hun på mig, og siger at jeg er det hele værd, så meget elsker hun mig. Faktisk knuselsker hun mig, men jeg er nu også sød. Men jeg synes altså, hun klarer det fint. Hun og far evner da at holde huset ok, passe mig og basserne, og samtidig selv også få søvn og mad, så helt skidt er det jo ikke vel. Men lad os håbe, at jeg snart får det bedre. Vi krydser fingre.

Billeder fra besøgene af Sus og familie, Gitte og Oscar og mormor følger i indlæg en anden dag, for jeg kan ikke lige få fat i dem nu, så istedet får I et billede af mig og far, netop taget her til aften. Far forsøger at hygge med mig i sengen, og han er også selv ret træt, så faktisk faldt vi begge to i søvn, ja, sådan kan det gå.