Ellers er der kun at sige om denne her dag, at mor har været ude at køre med kørelærer Søren, det gik godt, og hun skal til køreprøve 29. august. Det går desværre ikke nær så godt med mig, nej, ærlig talt, så synes jeg, det er alt, alt for varmt. Dagen i dag har været dum. Jeg har haft det drønvarmt og har ikke rigtig kunne finde hvile. Har bøvlet rigtig meget og været ked af det, men faldt så endelig i søvn hos far på sofaen.
Om lidt skal mor tænde grillen op, og så skal vi grillhygge. Bagefter skal jeg have et aftenbad, i nattøjet, og så håber mor og far at aftenen og natten forløber lidt nemmere.
Nora, der har det MEGET varmt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar