Så gik der tid med det....

og her er status det samme, mavebøvl i op og nedture. Træls, træls, træls. Billedet til venstre er dog taget i en af de gode stunder, der jo naturligvis også er der i glimt.

Mor og far prøver sig frem, de eksperimenterer lidt med at få mig til at sove alene - ja, jeg aner ikke hvorfor, for det er da drønhyggeligt, når vi sådan putter sammen!!! Men de insisterer, og indimellem bøjer jeg mig og tager en god morfar enten på sofaen, i liften eller i sengen. Mor vil meget gerne, om jeg også kunne sove fint ved siden af hende om natten - men altså, der sætter jeg altså grænsen, for det er da meget hyggeligere på brystet af hende eller far! Men hun forsøger stædigt, hun synes åbenbart, at jeg er for tung at have liggende. Sidste uge vejede jeg 4400 gram, så jeg vejer nok omkring 4500-4600 gram, og jeg er omkring 56-57 cm. lang nu - vildt ik!

I går var mormor på besøg hele dagen, og jeg havde en rigtig urolig dag, så der fik mormor så realiteterne at se. Det syntes hun vist ikke var så super sjovt, ihvertfald kunne hun sagtens forstå at mor og far ikke sådan hele tiden prøver noget nyt, for man gør jo det, der virker, og man gør også det, der giver fred og ro, så må alt det andet komme med tiden. Men faktisk prøver mor og far alt muligt af. Jeg kan tage gode lure på sengen nu og op til 20 minutter i liften, alt efter om det er en god eller en dårlig dag. Næste tiltag er, at jeg kan blive glad for at køre ture i barnevognen, det vil mor og far rigtig gerne have, så det er 2 skridt frem og et tilbage.

I morgen kommer Jan-zoneterapeut. Han er rigtig rar, og nu må vi håbe, at behandlingen i morgen giver en harmonisk reaktion, for sidst han var at nusle med mine små fusser, ja der havde jeg det skidt i 2-3 dage efterfølgende, og mor blev virkelig træt at se på.

Tænk, i dag har der været ballade, larm og håndværkere her - for mor og far har fået huset hulmurs-isoleret, det var altså noget af et cirkus, men det var godt de gjorde det, for isoleringen i vores gamle hus var så godt som ikke eksisterende, kunne håndværker-mesteren fortælle, så det var jo heldigt, at de havde taget den beslutning. Så mangler vi kun at få lavet kloarker inden vinteren sætter ind, og netop det er vigtigt, for så kan mor og far få opvaskemaskine, og det er nok noget, de virkelig kunne bruge, for opvasken er et fast indslag her i huset.

I dag har mor været til 8 ugers tjek. Hende mor er ikke helt frisk, vi skal sørge for at hun får lidt mere motion, kommer til fysioterapeut, får mere frisk luft, og bare generelt bliver mere glad - for hun er langt fra glad nok, og tænk, jeg gør ellers mit, smiler og snakker med hende, men det har været en streng omgang for mor, det her med mig, min fødsel og min maveballade, så I derude, er I søde at krydse fingre for, at det hele snart bliver bedre, det har både jeg, mor og far fortjent, og ja også mine hundebasser, for så kan vi gå en masse ture, ik....

På torsdag skal mor og jeg i mødregruppe for første gang, det ser vi frem til, det skal blive spændende at møde andre som os. Fredag kommer moster Ranna og spiser morgenmad, og hun er så sød, at hun har tilbudt mor at hjælpe med et eller andet praktisk, og det er mor bestemt glad for sådan et tilbud, ja faktisk har mor brug for al den hjælp hun kan få. Her til aften har hun efter en lang og hård dag for eksempel faret rundt og gjort rent, når hun egentlig burde ligge og sove, for vi går jo sikkert en urolig nat i møde. Sidste nat gik mor og jeg i seng kl. 2, og klokken 4 måtte mor tage mig på brystet, fordi jeg lå for uroligt, og klokken 6 havde mor stadig ikke fået ordentlig søvn - så vækkede hun ulykkeligt far, og han stod op og gav mig mad, så mor kunne sove til 7.30 - så hun har altså været noget træt i mælet i dag. Så til alle jer godtfolk derude, hvis I på noget tidspunkt kan komme og hjælpe mor med at hænge vasketøj op, tage opvasken eller tørre støv af, ja så er jeg sikker på, at hun vil tage imod det med kyshånd...

På lørdag skal jeg ned og fejre farmor og farfar, de har slået deres fødselsdage sammen og fejrer det på festlig maner. Det skal blive hyggeligt, eller rettere, det håber både mor, far og jeg, for de par gange mor og far har haft mig med ud har det ikke været nogen succes - så lad os håbe at jeg har en god mavedag på lørdag!

3½ uge til jeg bliver 3 måneder, så kan vi håbe på, at mavebøvlen går væk!

Nora, nu snorkboblende i sengen og med en meget træt mor....