onsdag den 6. februar 2008

Rodfrugtemos....

og mig, det er lige sagen!

Det går altså bare som smurt i mos, med det der skemad. Min mor siger, at jeg er en rigtig lille mejetærsker, ved ikke hvad hun mener, men jeg bliver bare så sulten, så sulten, af at kravle og bruge min krop, og så skal der altså benzin på bilen, ik;-)

Mor har lavet mange mærkelige ting til mig, I ved, det der broccoli, fy for den lede! Det er altså ikke min favorit. Næ, lad mig få tapetklister fra Beauvais, det ved man, hva´er. Men tænk, det bryder mor sig ikke om, at jeg spiser, næ, hun mener, at jeg skal tage godt imod hendes hjemmelavede mos og mad. Her forleden, så havde mor altså ramt plet, hun havde lavet rodfrugtemos, og yummi, sir´jeg bare, det gled da bare ned, lige så stærkt som en dromedar kan nyse! Uhm, det var guf.

2 rødbeder
3-4 kartofler
2-3 jordskokker
5-7 gulerødder
2 majroer
2 løg
2 rødløg
2 æbler
2-3 spsk. smør

(Grøntsagerne koges møre, rødbederne får lidt mere end det andet. Det hele blendes sammen med smørklatterne. Et tip er at fryse det i isterningebakker og så senere komme disse i anden beholder, så kan man mixe forskelligt mad til mos. red.)

Der var dejlig mos til 5 aftensmåltider ca. Nu siger mor så, at jeg skal til at have mad ligesom far og mor, og det er jeg altså noget spændt på! Bare med modifikationer, sir mor, og så må vi jo se, hvad hun mener. Vi starter med risengrød i aften, og hva´mon det er for noget? Mor siger, at det er noget nissen spiser, og så tænker jeg straks, jamen så passer det jo perfekt til mor og far;-)

Nora Nissefræk Langstrømpe

Ingen kommentarer:

Jeg er Nora, følg min gøren og laden, min filosoferen over livet, mine daglige gøremål og beskrivelsen af livet med mine forældre;-)