lørdag den 13. oktober 2007

14 uger, tju hej hvor det går;-)

Så er jeg 14 uger! Wauw, ik... Og tænk, netop her omkring de 14 uger er jeg så blevet begavet med en ny legekammerat, tillykke til de nybagte forældre Rasmus og Maria, søkoen arriverede nemlig på terminsdato 11. oktober;-)



Nå, men her går det godt, eller rettere, her går det op og ned, sådan er det bare med at mave-tarmsystem som mit, let´s face it. Det går over, når det går over, og mor og far har lært, at bare fordi jeg bliver 3 måneder, betyder det ikke, at man bare kan trappe uforhindret ned på laktulose og mylicon, og dermed heller ikke, at jeg kan sove på mit eget værelse. Det startede ellers så godt, men alle har brug for deres søvn, og hende min mor kan åbenbart ikke finde ud af, at sove når hun kan høre mig ligge og sige alt muligt, så tilbage på sofaen med mor, og så sover far og jeg i soveværelset. Ved dog at de to voksne helt sikkert har planer om at forsøge sig med "projekt mor tilbage i soveværelset" snart igen, mon det er fordi, jeg snart skal have en lillebror? Nej, ok, et blik på mor, og så kunne jeg se, at det bestemt ikke har noget med det at gøre!




Tada! Jeg har sluppet mine forældre fri et par timer! Eller rettere, de tog beslutningen om at de skulle lidt ud for sig selv, og verdens bedste mormor kom og passede mig sidste søndag. Faktisk var hun herinde fra om lørdagen, det ved jeg, for de voksne sad og smæskede sig i webersteg og rødvin lørdag aften og blev helt fjollede. Nå, men altså, om søndagen tog mor og far ud for at spille golf, og mormor passede mig. Men.... mormor var ganske skuffet! Her havde hun set frem til timers leg og kontakt med mig, vidunderet, og hva´gør jeg så? Jeg ligger da og snuer den i barnevognen ude i haven. Ja, jeg besluttede mig endda for at sætte rekord, og sover over 3 timer! Mormor ringede sjovt nok og spurgte mor og far, om hun så skulle vække mig? Nej, vel....




Siden sidst er jeg begyndt at gumle rigtig meget på min hånd, har fået klippet negle, og så er min have blevet ordnet af en havemand. Vi har haft et par urolige dage, med mit 12 ugers tigerspring, hvor det ikke blev til meget søvn. Det gik dog over, som sådan noget altid gør, og dagen derpå var vi i mødregruppe hos Helle og Lucas. Ja, dermed også beretningen om min første kæreste, Lucas. Skøn knægt, ham nupper jeg;-)




I går havde vi besøg af køge-banden, Robin, Camilla og deres to herlige unger, William og Oline. Der var liv og levned, sjov og ballade, fest og farver, og igen endte det med at de voksne smæskede sig i webersteg og rødvin, det er åbenbart meget yndet.




Så er det jo weekend, og dermed er der dømt "mor i soveværelset". Mor får lov at sove tidligt fredag og lørdag og har soveværelset for sig selv, ja altså, vi skal jo være lidt gode ved mor, så det er vi dermed. I denne weekend fejrer vi at søkoen er kommet til verden, og vi glæder os til at hilse på ham;-) Udover det, så har mor og far nogle planer om at kigge på en grim hæk ud imod vejen, de vil gerne til Stenløse og kigge på bil, og ja, så skal de jo passe mig, hundebasser, hus og have, så der er nok at se til. Mor var så fræk at gøre rent i går mens jeg sov, så pludselig får mor og far lidt tid til at koble fra og lege lørdag-formiddag, det er vist noget, de godt kan lide.




Mor har netop besluttet, at vi skal gå til noget tumlastik i december sammen med Helle og Lucas, det glæder jeg mig til. Jeg er ret pjattet med gymnastik, vi laver sjove øvelser til efterfødselsgymnahopsasa hver tirsdag, sidst skulle mor lave mavebøjninger med mig liggende på hendes bøjede ben. Jeg morede mig kosteligt, især da jeg var kommet mig over forbløffelsen, men mor syntes, det var lidt hårdt;-)




I øjeblikket får jeg mine flasker omkring kl. 6,12, 17 og 23, og sover faktisk helt godt både formiddag, eftermiddag, aften og nat, især aften og nat. Der er lidt bøvl med at putte mig, mine mavekneb sætter altid ind lige på det tidspunkt, så nu overvejer mor og far, om de skal forrykke det aftenmåltid lidt, så de kan putte mig i ro og fred, for lige nu skriger jeg og har ondt og det er ikke særlig festligt. Ellers går putteritualet ud på, at vi mørklægger børneværelset, Søs Fenger synger vuggeviser sammen med enten mor eller far, og jeg ligger på skulderen og slapper af. Skønt, det kan jeg godt lide...




Den næste uge byder på masser af oplevelser! Tirsdag skal mor og jeg på hyggetur med Helle og Lucas, de to mødre har vist lidt planer om at kigge på butikker, men det skal Lucas og jeg da nok få spoleret;-) Onsdag skal mor og jeg besøge Melanie og Marcus i Hvidovre, og mor skal vist køre derud alene, nu ser vi om hun tør;-) Torsdag er det mormors fødselsdag, og hun kommer sammen med Lonnie og Anna og fejrer det her hos os. Lørdag skal vi til farmor og farfar i Næstved, og på kinesisk restaurant i Næstved for at fejre mormor, det bliver sjovt;-)




Nå, over and out, skal igang med at holde mine forældre i ørerne!


Ingen kommentarer:

Jeg er Nora, følg min gøren og laden, min filosoferen over livet, mine daglige gøremål og beskrivelsen af livet med mine forældre;-)