lørdag den 6. oktober 2007

Verden åbner sig


Hej igen


Så er tiden gået igen, og jeg er nu 13 uger, vejer ca. 5½ kg. og er 62 cm. lang, en rigtig bavian er jeg;-) Verden har åbnet sig, siger mor, og jeg er begyndt at pludre rigtig meget, sutter konstant på min tunge og savler så det er en ren lyst.


Jeg har opdaget, at jeg kan gribe ud efter ting, så jeg hygger mig gevaldigt i min kravlegård med aktivitetstæppet, og i min vippestol med min aktivitetssøjle, ak ja, der sker så meget. Jeg kan også se meget mere, og elsker at komme med rundt i huset og kigge på ting og sager, at betragte mine to hunde, men bedst af alt mor og far, og så mormor selvfølgelig;-)


Jeg nyder mine bade, rigtig meget, er begyndt at sprælle lidt og røre på mig. Mor har købt badedyr til mig, men de er ikke så interessante endnu. Ellers nyder jeg at komme med mor ud. Vi går til gymnastik hver tirsdag og i mødregruppe hver torsdag.
Men det vildeste lige for tiden, er at jeg er super god til at ligge på maven. Jeg kan strække armene helt op og stå der i lang tid. Og så kan jeg føre samtaler med mor imens. Mor og jeg snakker meget. Vi går mange ture med barnevognen, jeg sover i haven, og så ses vi med alle mulige mennesker, ja der sker sandelig noget. Mor vil gerne have en klapvogn til mig, så jeg er nemmere at tage med ud. Og gud ja, jeg har jo været ude at køre en masse med mor, nu hun har fået kørekort;-)


Sikke verden er stor!


Nora 13 uger

Ingen kommentarer:

Jeg er Nora, følg min gøren og laden, min filosoferen over livet, mine daglige gøremål og beskrivelsen af livet med mine forældre;-)