mandag den 23. marts 2009

Jeg er total flyvende!


Mor, far og jeg har holdt mandag. Altid en lidt hård dag i vuggeren. Og på arbejdet. Så kl.17 vel ankommet hjem, mens mor og far lige skal til at sippe kaffe, og jeg lige er blevet kørt rundt i trillebøren ude i haven, så foreslår far pludselig, at vi skal på mandagsudflugt. Far og jeg havde nemlig lige set en flyver ude i haven, ,altså oppe på himlen - og jeg elsker bare flyvere!

Så afsted gik det med os. Ud til Flyvergrillen naturligvis. Og er der noget bedre en mandag aften end to røde med brød og en masse flyvere! Nej vel.

Det var simpelthen bare så herligt. Masser af store flyvere, der kørte forbi, mens vi sad der og mæskede os. Far og mor fik bøfsandwich, og de hyggede sig. Rigtig meget.

På flyvergrillen har de rigtig mange fly, jeg pegede og gjorde ved, og var meget interesseret og begejstret. Og da vi havde spist, gik vi ud og op på et dæk ovenover, hvor vi kunne se flyene endnu bedre. Wauw. Men det bedste var nu turen på Flyvergrillens legeplads, wauw wauw wauw, sikke en rutchebane. Jeg kunne blive ved og ved, og grinede og grinede. Men far og mor synes bestemt, vi skulle hjem, for jeg skulle hjem og i nattøjet og puttes. Hold op da, hvor blev jeg stiktosset. Jeg vrælede løs i bilen. Mor fik beroliget mig med lidt putten, en bamse og noget 80´er musik.

Sikken en mandag! Og hold op, hvor jeg bare er stor fan af fly, rutchebaner og røde pølser!


PS. Tænk, når man står og råber på sin mormor ude i haven, fordi man vil have en tur i trillebøren, så kommer hun ikke! Det forstår jeg simpelthen ikke. Det var jo mormor, der startede alt det her med ture i trillebøren. Hvor mon hun er?

1 kommentar:

Chocobonita sagde ...

sikke en god historie, Nora! Du er super :-)

Jeg er Nora, følg min gøren og laden, min filosoferen over livet, mine daglige gøremål og beskrivelsen af livet med mine forældre;-)