Jeg er blevet et rigtigt børnehavebarn, nu her efter 2 måneder sammen med de store. Der er rigtig kommet temperament på drengen. Far var til børnehavekonsultation i onsdags, og pædagogerne indledte med: "Nå, nu skal vi snakke om dit stædige barn" - hvortil far svarede: "Ja, det er jo jeres skyld, det startede, da hun kom i børnehave":-)
Ej, jeg er stadig mit søde, charmerende jeg, men hold da op, hvor er jeg kommet i selvstændighedsalderen. Et nej kan ikke accepteres. Jeg gør kun, præcis hvad der passer mig. Der er sekunder fra gråd til latter. Jeg vil selv og kan selv, selvom jeg ikke rigtig kan. Jeg er den meget store, dog lille. Jeg er Nora:-)
Mor og far prøves af, grænser testes igen. Ja, ja, hvem siger, de skal have det nemt? Jeg lever livet og har det SÅ herligt. Efter mit værelse er blevet lavet om til et Nora og lillebror-værelse, med ny seng, ny indretning, sortering af legesager osv., leger jeg rigtig meget derinde - og lukker helst døren! Forleden aften nægtede jeg at komme og spise aftensmad, jeg havde for travlt med at lege. Sådan er det tit. Så får jeg ondt i maven om natten, fordi jeg er sulten. Hrm, og hvad er det nu, jeg skal lære af det?
Far bankede pænt på min dør den anden aften, og spurgte om han måtte komme ind - og hvad jeg lavede? Hvortil jeg flåede døren op og sagde" Nej far, du bor ikke her, gå far". Så måtte far lige synke en ekstra gang, og faktisk hørte jeg godt, hvordan mor og far morede sig, selvom de var noget overraskede. Ja, sådan er landet nu, jeg er blevet præ-teenager - og det kan de lige så godt vænne sig til. Og så beder de vist til, at ham lillebror bliver dødnem, for ellers får de godt nok deres at se til.
Nora - snart storesøster, meget glad for sit værelse, meget selvstændig og 2, 8 år.
PS: Jeg skal lige blære mig, jeg er super god til at tælle, god til bogstaver og laver puslespil med 16 brikker - fessor? I hope not, for de har det ikke altid nemt:-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar