søndag den 16. december 2007
Så´det madtid....
Ja, ja, man er jo startet på fast føde der´, og helt ærligt, tsk..., mor og far er jo de rene novicer ud i den kunst, så jeg kører bare rundt med dem. Sjovt er det nemlig, og man kan lave et helt infernalsk svineri, hvis man føler for det, og det gør jeg rigtig tit;-)
Jeg kan blive ganske hysterisk, hvis det passer mig, og det gør det også tit, så vi har det rigtig sjovt pt. Favoritten er risgrød med pære, og ikke mors hjemmelavede grøntsagsmos med kartoffel og gulerod, eller noget så lækkert som hjemmelavet æblemos eller hirsegrød. Men, mor er nu ikke helt dum, for i dag blandede hun paradismos ( banan, pære, æble og ferskenmos ) i min hirsegrød, og tænk, så gled den altså ned;-)
Ja, ja, det med fast føde er en blandet fornøjelse, men far og mor knokler ihærdigt for at lære mig det, og på et eller andet tidspunkt overgiver jeg mig jo nok og kommer til at elske det. De har jo også hele to højstole til mig nu, og det er jo meget skægt, egentlig, så ja, vi arbejder på sagen, ik;-)
Mig og min første juletræsfest
PS: Nej, det er ikke far til venstre, men onkel Ruben fra fars arbejde, og ja, han er helt vild med mig!;-) ( pssstt. julemand, onkel Ruben vil gerne have sådan en a´la mig, hvis det er...)
Det squash!
lørdag den 8. december 2007
Så blev jeg lige 5 måneder...
Det er jo ca. en måneds tid siden sidst. Dengang var jeg begyndt at få vælling. Nu har jeg fået lov at få risgrød og kartoffel/gulerodsgrøntsagsmos, uhm! Jeg er også vokset ud af min lift, således at jeg nu skal sove i min store seng og min barnevognskasse. Det sidste nye, er at jeg nu sover på mit eget værelse, ja helt selv! Det har jeg faktisk gjort et par uger nu. Uden problemer. Jeg får heller ikke længere mad kl.22, næ, nu spises jeg af hver 4 time, med afslutning kl. ca. 19, hvor jeg så får mors hjemmelavede kartoffel/gulerodsmos med dejlig smør i;-) Hertil får jeg så vælling af kop, for jeg vil skam ikke vide særlig meget af mine flasker mere, næ, nu er jeg en stor ballademager, og så skal der ske noget nyt. Sommetider har mor og far svært ved at få mig til at spise, så må de bøje sig og give mig risgrød med pære, for det elsker jeg;-)
Vi hygger os gør vi, mor, far og jeg. For det meste går det bedst i ro og fred herhjemme, for selv små ændringer i hverdagen kan medføre lidt uro hos sådan nogle små nogle som mig. Der sker så meget i øjeblikket, så hvis der har været lidt for meget gang i den, ja så bliver jeg lidt småumulig og meget, meget træt, som nu idag, hvor mor og jeg skulle køre med far ned på hans arbejde. Han skulle nemlig lige ordne noget, og så skulle vi hente Volvoen hjem, for far havde nemlig været til julefrokost i går. Han kom hjem i god tid, for omkring 0.30 måtte mor ringe til far. Hun var helt mast, for jeg ville bestemt ikke sove, og var faktisk småhysterisk, og det var mor altså blevet ret træt af. Heldigvis var far alligevel tæt på at tage hjem, så det gjorde ikke så meget. Da far kommer hjem, er jeg naturligvis faldet i søvn og mor kan slappe af, typisk ikke, jeg måtte lige drille lidt, det er jo december;-)
Mor og jeg er startet til babygymnastik, det er virkelig sjovt. Vi synger og leger. Lærer at rulle, blive løftet med hovedet nedad, sidder i snurretop, leger med luftballonstæppe, sidder i kuglebad, bliver svunget i et stort håndklæde og meget, meget mere. Det er jeg ret vild med. Sidste gang fik vi massage, og jeg tissede på mor, ja lidt sjov skal man jo have, mig og alle de andre rollinger.
Jeg vejer 7300 gram nu og er 68 cm. lang, en rigtig fin pige i trivsel siger Lis, vores sundhedsplejerske.
Jeg hygger mig en del i min seng med alt mit legetøj, og særligt er jeg glad for mit lamaze-rotationsspejl. Boris, min blæksprutte tager nu også kegler. Jeg vil meget gerne op at sidde selv, og vil allerhelst stå selv og klare det hele selv. Rækker ud efter en masse ting. Siger lyde med lukket mund, for det er altså bare så sjovt. Det er foresten også dødskægt at lave spruttemund, især når man spiser grød eller mos.
Nå, men her en af de følgende dage, skal jeg nok lige billedopdatere, så I kan se, hvad jeg har oplevet siden sidst, for mor og far er nemlig rigtig gode til at tage billeder, og til at videofilme mig, så jeg må jo se, om jeg kan finde ud af, at lægge det op her på min blog;-)
Ciao fra Nora Langstrømpe
søndag den 4. november 2007
17 uger og en rigtig Langstrømpe!
Stopper konstant mine fingre i munden. Er dog til at underholde mig selv og have alene-tid. God til at sove. God til at pludre og kigge på alt og alle. Er begyndt at skrige, og bliver meget forundret, når jeg gør det. Er også begyndt at grine;-)
Mine mave var faktisk blevet rigtig fin, men nu er der lidt bøvl igen, fordi mor og far valgte at starte mig op på vælling. Det kan jeg til gengæld rigtig godt lide! Mor og far arbejder på at få mig til at spise og sove hele aftenen og natten, så de også kan få noget mere søvn. Far har overtaget det sidste måltid om aftenen med mig, for mor gik hen og fik det helt skidt, og det kan vi jo ikke have, så vi tager os lidt ekstra af mor i øjeblikket.
Ellers oplever jeg bare så meget i øjeblikket. Jeg går med mor til gymnastik om tirsdagen, og er selv virkelig god til at småkravle, holde hovedet længe og ligge på maven. Kan ikke rigtig sidde selv, men vi øver. Jeg får lov at sidde lidt ved aftenmåltidet i min højstol, og det er sjovt. Så kan man sidde og lege imens.
Hver torsdag er mor og jeg i mødregruppe, det er rigtig skægt. Ved siden af det, mødes vi med Heidi og Sabrina, og Helle og Lucas. Dejligt, dejligt. Vi tager meget ud, mor, far, jeg og hundebasserne. De sidste par weekender har vi været hos farmor og farfar og overnattet, det går fint. Der sker meget:-)
Jeg vejer 6,5 kg og er 62-63 cm. lang, og er en rigtig Langstrømpe. Der er fuld fart på mig;-)
29. november starter vi til tumlastik, det glæder jeg mig til;-)
Nå, men mere fra mig en anden god gang;-)
Abonner på:
Opslag (Atom)
Jeg er Nora, følg min gøren og laden, min filosoferen over livet, mine daglige gøremål og beskrivelsen af livet med mine forældre;-)